Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

IV II. Hvormeget tjenes ved Akkordarbejde pr. Uge som Maximum, som Minimum, i Gennem- snit o: det Beløb, som Størstedelen fortjener? Dette Spørgsmaal ønskedes besvaret for Svende, Arbejdsmænd og Kvinder. III. Hvor lang er den daglige Arbejdstid? Hvormeget deraf beregnes til Spisetid? Er Over- arbejde almindeligt? Hvormeget beregnes for Overarbejde? Er Søndagsarbejde almindeligt? Hvormeget beregnes for Søndagsarbejde? Hvor stor en Del af Aaret arbejdes i Deres Profession? Er Arbejdslønnen stegen eller sunken i de sidste 3 Aar og kan en Udtalelse herom belægges med Tal? Kan der gives Oplysning om, hvorvidt der arbejdes mere og bedre nu end før? De under III stillede Spørgsmaal ønskedes besvarede for Svende, Arbejdsmænd og Kvinder. Til Slut ønskede man oplyst, hvor stor Aarsindtægten var for Arbejdere i Faget saaledes, at Arbejderne ønskedes delte i Grupper efter Størrelsen af deres Aarsindtægt, hvorhos man bad tilføjet de Oplysninger, der maatte haves om Arbejdsløshed i Faget og udbad sig Tilsendelsen af trykte Priskuranter m. v. I den nu foreliggende Undersøgelse om Arbejdsbetingelserne har man i det Væsenlige fulgt lignende Principer for Oplysningernes Indhentning som i 1892. Ligesom dengang er der for de enkelte Haandværks- og Fabriksfag sendt Forespørgselsskemaer vedrørende Arbejdsbetingelserne til saadanne Mænd indenfor Arbejdsgivernes eller Arbejdernes Kreds, som maatte antages at sidde inde med den mest omfattende Viden om Fagenes Forhold, for ved en Sammenholden af de givne Oplysninger at danne sig et saavidt muligt paalideligt Billede af de virkelige Arbejdsforhold. For at opnaa dette henvendte man sig baade for Arbejdsgivernes og Arbejdernes Vedkommende til Organisationerne for de Fag, hvor saadanne bestode, med Anmodning om at være Statistisk Kontor behjælpelig med Indhentningen af de ønskede Oplysninger, og fra begge Sider mødte man stor Imødekommen og Hjælpsomhed, for hvilken man her yder sin bedste Tak. For Arbejdsgivernes Vedkommende vare disse Organisationer Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk og Arbejdsgiverforeningen af 1896. Disse Institutioner have velvilligt paataget sig at udsende Skemaerne til alle under dem hørende Fag. I forskellige Grupper af fagligt Arbejde vare Arbejdsgiverne ikke organiserede eller Virksomheden udøvedes af en enkelt eller enkelte private Arbejdsgivere, Aktieselskaber eller offentlige Institutioner; i saadanne Tilfælde har man naturligvis maattet henvende sig direkte til de enkelte Arbejdsgivere eller Institutioner. Det samme har været Tilfældet, naar Arbejdsgiverne i et Fag vel vare organiserede, men der udenfor Fagorganisationen stod betydelige Virksomheder, hvis Arbejdsforhold kunde antages at frembyde visse Ejendommeligheder og øve Indflydelse paa de samlede Arbejdsbetingelser i Faget. Oplysninger fra Arbejdernes Side ere denne Gang udelukkende indhentede gennem Fagfor- eningerne med velvillig Assistance fra de samvirkende Fagforbund, der have paataget sig et stort Ai'bejde ved Udsendelsen af Skemaerne, og ad denne Vej er indhentet et meget betydeligt Materiale. Hvad der har forøget dettes Værdi ei’ den Omstændighed, at adskillige Fag- foreninger i den nærmest forløbne Aarrække have optaget statistiske Undersøgelser som en Gren af deres Virksomhed, og til Grund for de i summarisk Form udfyldte Skemaer ligger der i flere Tilfælde ret omfattende statistiske Undersøgelser om Arbejdsløn, Arbejdstid, Arbejdsløshed m. m. Skemaernes Indhold er undergaaet forskellige Forandringer. I Hovedsagen indeholde de vel de samme Spørgsmaal som i 1892, dog har man udeladt den for Daglønnens Vedkommende fore- tagne Deling, eftersom Vedkommende kun har Pengeløn eller desuden Kost eller Logi eller begge Dele, begrundet i N aturaløkonomiens stedse aftagende Betydning. I Stedet for under Daglønnen at spørge om Gennemsnittet og ved en Note at forklare dette som den almindelige Dagløn, som Størstedelen erholder, har man ført selve denne Betegnelse op i Texten. Man har altsaa i 1898,