Kort Undervisning i Kunsten at brænde Brændeviin
Forfatter: Christen Anthon Brøndum,
År: 1822
Forlag: Andreas Seidelin
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2. forbedrede Udgave.
Sider: 116
UDK: TB Gl. 663.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
en hullet Mellembund, som kaldes Siebunden,
hvorigjennem det af de fortættede Dampe frem-
komne Vand kan lebe ned i Tondens nederste
Deel. Dampene sinde ikkun Udgang igjennem
et Rer, der er spærret nred Vand, saa at de maa
have mere end Kogheden for at bane sig Veien.
Naar Kartoflerne have naaet den Heide af Var-
me, som giver dem den overordentlige Skforhed,
sattes en Jernskrue der gaaer damptcrt igjennem
Tondens Laag i Bevægelse. Paa denne er et
Jernkors met) smaa skarpe Knive, ved hvis
Virkning Kartoflerne med en beundringsværdig
Lethed forvandles til et Pulver. Fra det Kar,
hvori Dampene sparredes, ledes nu koghedt
Vand ind i Kartoffeltonden, og en Tilsætning af
skarp (kulsnrefrie) Potaske g^es. Denne op-
loser det styrkncde Mggehvidestof, og skaffer der-
ved Vandet Lejlighed til at oplese Meelstoffet.
Ved at bevæge Korset befordrer man Oplosnin-
gen, og udtapper endelig den oplosie Masse af
Tondens nederste Deel. Skallerne af Kartof-
lerne blive paa Siebunden. Kartoffelmafsen
har nu næsten Udseende af Stivelse, er fuldkom-
men oploft, og give ved Gjaring og Destillation
' K **■ ■ 11