ForsideBøgerModeblad : Nr. 1 - 28

Modeblad
Nr. 1 - 28

År: 1862-1875

Forlag: Skræddermestrenes Forening

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 384

UDK: St.f. 687.1(05) Mod

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 384 Forrige Næste
Syvende Figur ■er Kraven til Vesten. Ottende Figur .er Kraven til Paletoten. Niende Figur. Denne Figur fremstiller et Foraarsstykke for Damer. For at gjengive det lader jeg Linierne A og B støde sammen i en ret Vinkel, Udgangs- punktet betegner jeg med 0, og jeg afsætter Ottendedelen, altsaa 6 Centi- inetrer, hvorved Spidsen af Skulderstykket og Linien C bestemmes. Der- paa afsætter jeg Sjettedelen og lægger 2 Centimetrer til, altsaa 10 Centi- metrer, drager Linien D, som bestemmer Halshullet, og tager derefter Ærme- gabets Dybde, som er 25 Centimetrer; jeg drager Linien E, derefter 98, som bestemmer Linien F og Længden af Sidestykket, hvojefter jeg tager Jiele Længden, 5 Centimetrer mere end paa Ryggen, altsaa 25 Centimetrer. Jeg drager Linien G. Paa Linien A afsætter jeg 10 Centimetrer, som bestemme Spidsen af‘ Skulderstykket til Halshullet, og paa Linien C afsætter jeg 30 Centimetrer, hvorved jeg faaer Spidsen af Skulderstykket paa Linien E- Jeg afsætter de tre Fjerdedele af Vidden 2 Centimetrer, altsaa 38 Centimetrer, og paa Linien F afsætter jeg en dobbelt saa stor Længde som paa E 4 Centimetrer. altsaa 80 Centimetrer. Derfra drager jeg den Linie, som bestemmer Underdelen, idet jeg gaaer til det Punkt, som be- stemmer Længden til 125 Centimetrer. Dernæst afsætter jeg Linien H, og .dersom man vil bave den toradet, lægger jeg 6 à 8 Centimetrer til. Tiende Figur. Dette Afrids fremstiller Ryggen af Foraarsstykket. For at gjengive .det tegner jeg med Linierne A og B en ret Vinkel, og paa Linien B af- sætter jeg Fjerdedelen -{-2 Centimetrer, altsaa 14 Centimetier; jeg drager Linien C, som bestemmer Heiden over Skuldrene, derefter Halvdelen af Vidden -j-2 Centimetrer, altsaa 26 Centimetrer; jeg drager Linien D, som bestemmer Dybden af Ærmegabet, derpaa 90 Centimetrer, hvorved Længden af Sidestykket bestemmes, og Linien E, endvidere hele Længden 120; jeg drager Linien P ; derefter afsætter jeg paa Linien A Trediedelen af den halve Vidde, som er 16 Centimetrer; der drager jeg en Linie og afsætter Sjette- .delen, som er 8 Centimetrer, oaa A. Jeg sætter Bredden af Ryggen til 7 Centimetrer; fra dette Punkt drager jeg en Linie over det med 8 Centimetrer betegnede Punkt, idet Jeg gaaer hen over Linien C til det med 24 Centimetrer betegnede Punkt, som bestemmer Bredden over Skuldrene. Derpaa tegnes Ærmegabet, idet jeg gaaer hen over Linien D til det med 33 Centimetrer betegnede Punkt, som udgjør de trø Fjerdedele af den halve Vidde 4- 3 Centimetrer. Fra dette Punkt drager jeg en Linie hen til Linien E, som bestemmer Ryggens Bredde til 80 Centimetrer. Derfra drager jeg Linien til det Punkt, hvorefter Længden bestemmes til 120 Centimetrer. Det Afrids, som lær er givet, er overordenlig vidt; efter Klædets Bredde bliver man ofte nødsaget til at foretage Reduktioner. Ellevte Figur. Denne Figur fremstiller Afridset af Ærmet til Foraarsstykket. For at gjengive den iader jeg Linierne A og B støde sammen i en ret Vinkel, i hvis Toppunkt jeg sætter 0, og paa Linien A gaaer jeg en Tolvtedeel ned, altsaa 4 Centimetrer. Jeg drager Linien C, som bestemmer Nederdelen af Ærmet, derpaa afsætter jeg den halve Omkreds af Overarmen, som er 10 Centi- jnetrer og bestemmer Linien D; derefter 33 ved Albuen. Jeg drager Linien K, tager Ærmets hele Længde, som er /O Centimetrer, og drager den Linie, som bestemmer Ærmets Længde. Paa denne Linie afsætter Jeg 10 Centi- metrer for at bestemme Albuens Krumning; paa Linien D afsætter jeg Ærmevidden. som er 24 Centimetrer; fra dette Punkt tegner jeg Ærme- rundingen henover Linierne A og C. Paa Linien E afsætter jeg 40 Centi- metrer hvorved jeg faaer Vidden af Ærmets Nederdeel, som ofte maa an- gives af den, der skal bære Klædningsstykket. Dette syes med eller uden indlagte Opslag. Tolvte Figur. Denne Figur forestiller Forstykke og Ryg til en Kjole, hvis halve -Vidde over Brystet er 48 Centimetrer. For at gjengive den, lader jeg Linierne A og B støde sammen i en ret Vinkel, hvis Toppunkt betegnes med 0. Uer Jægger jeg Enden af Maalet, tager en Sjettedeel af Linien B, som er 8 Centimetrer, og drager Linien C. Denne Linie bestemmer for en rank Mand Skulderspidsen og Halshullets Høide ved at gaae 2 Centi- metrer tilbage. Man maa passe paa, at Skulderspidsen er lang nok til at naae Skulderen og det Sted, hvor den skal sidde, naar den syes sammen. Uden at slippe Maalet afsætter jeg Halvdelen + 1 Centimeter, hvilket giver 25 Centimetrer. Der drager jeg Linien D, som bestemmer Dybden af Ærmegabet. Fra dette Punkt stiger jeg op og afsætter 23 Centimetrer, samt brager Linien E, der bestemmer Maalet fra Underarmen til Hoften ; derpaa afsætter jeg en Ottendedeel, nemlig 6 Centimetrer, hvorved jeg faaer Længden af det lille Sidestykke og af Taillen. Man maa ikke glemme at sammen- ligne Maalet for at see, om det er nøiagtigt med Maalet af Taillen, og samtidig maa man passe paa at tage Kjolens hele Længde, som er 100 jCentimetrer. Jeg gaaer derpaa langsmed Linien B og afsætter det syttende Maal, nemlig det, som jeg fandt fra Linien D til Nakken, altsaa 20 Centi- anetrér; hertil lægges 2 Centimetrer, altsaa 22 Centimetrer, og den Linie drages’ som bestemmer Høiden af Ryggen, hvor Trediedelen er betegnet. Ved dette Punkt drager jeg Linien G og gaaer en Sjettedeel ned, altsaa .g Centimetrer; jeg deler Trediedelen, bestemmer Byggen til 7 Centimetrer og afsætter en Tolvtedeel foran Linien G, hvilket supplerer Skulderbredden. Der drager jeg en Linie, som gaaer til Linierne D og A, det vil sig« imellem denne Linie og den, som er foran Forarmen, hvorved man haf lettere ved at afridse Ærmegabet, saa at det ikke lægger Hindringer i Veien, naar Stykket er færdigt. Derpaa anlægger jeg det trettende Maal, som gaaer fra Nakken til Sidespidsen og berører Skulderen, som er 24 Centimetrer; dette Punkt giver Heiden af det lille Sidestykke og Bredden over Skuldrene. Paa Linien D, der gaaer ud fra Midten af Bygget), an* lægger jeg det attende Maal, som er Ærmegabets Dybde, nemlig 32 Centi- metrer; der drager jeg en Linie fra Linien E til Linien A. Denne sidste Linie tjener til at bestemme Ærmegabets Omrids, Skulderspidsen og Halshullet, naar man lægger Tolvtedelen til -I- 1 Centimeter for lige Byg- ning. Fremdeles drager jeg Linien H, som bestemmer Ryggen, Linien I, der bestemmer Halshullet, og dernæst Skulderstykket og Ærmegabet ved at gaae til det med Sjettedelen, 8 Centimetrer, angivne Punkt, der er be- tegnet paa Linien foran Ærmegabet og ovenover Linien D véd Skulder- spidsen. Derefter anlægger jeg det sextende Maal, som er 66 Centimetrer. naar man gaaer ud fra Nakken, forbi Forarmen og ben til Ryggeh; jeg tager 4 Centimetrer mindre for Bredden over Ryggen, der bliver da 62 Ce«- timetrer tilbage, hvorved jeg har Krumningen. Paa dette Sted afsætter jeg' paa Linien E Omfanget af Livet, som er 43 Centimetrer for 40. Dernæst drager jeg Linierne I, K og L; den sidste Linie, som gaaer ud fra det Punkt, hvoi- Halshullet er bestemt, gaaer henover D til det Punkt, der er angivet ved en Sjettedeel den halve Vidde paa 48, altsaa 56 Centi- metrer. Linien L gaaer fremdeles over Linien E paa det Sted, som bestemmer Taillevidden til 43 Centimetrer. Naar man ved Aftegningen af denne Patron omhyggelig sammenligner Maalene, kan man altid være sikker paa et godt Resultat. Trettende Figur. Her sees Afridset af Kjoleskjedet. Det lader sig lettest gjengive, men det er dog det vanskeligste, naar det gjælder om et rigtig tilfredsstillende Arbejde. Jeg danner en ret Vinkel af Linierne A og B. Fra Toppunktet afsætter jeg derefter paa Linien B en Tolvtedeel, altsaa 4 Centimetrer, og jeg drager Linien C. Fra dette Punkt afsætter jeg paa Linien B Længden af Kjoleskjødet, nemlig 50 Centimetrer, hvorved jeg faaer Linien D. Paa Linien B gaaer jeg 3 Centimetrer tilbage og trækker Linien E. Derefter afsætter jeg 3 Centimetrer paa Linierne C og F for at give Folden i Skjødet Afrunding, Jeg gjer Høiden af Skjødet halv saa stor som den halve Vidde over Brystet, det er 24 Centimetrer, og jeg lægger 3 Centimetrer til for Indsnittene, i det Hele altsaa 27 Centimetrer. Rette Forbold gjælder for alle Vidder. Derefter ansætter jeg Nederdelen af Skjødet til Tredie- delen + 1 Centimeter, altsaa 17 Centimetrer, og jeg drager Linien E hen- over D. Fra dette Punkt drager jeg Linierne F og G. Den sidstnævnte gaaer ud fra Linien C, støder sammen med Linien A ligeoverfor Linien V, idet der efterlades 2 Indsnit, der gjøres i Forhold til Hofternes Udvikling og overlades til den, som specielt udfører Arbejdet. Fj ortende Figur. Her fremstilles Ærmet til en Kjole. For at gjengive denne Tegning begynder jeg med at danne en ret Vinkel af Linierne A og B ; Toppunktet er betegnet med 0, og jeg afsætter en Tolvtedeel, som er 4 Centimetrer. Derefter tager jeg Halvdelen af Armens Omfang, nemlig 11 Centimetrer, hvorved jeg bliver istand til at drage Linien C. Derefter lader jeg staae 19 Centimetrer for Skulderbredden, regnet fra Tolvtedelen, og jeg gaaer til Albuen, altsaa 56 Centimetrer. hvorved jeg faaer Linien D. Jeg forlænger Maalet, og jeg har hele Længden af Ærmet, nemlig 86 Centimetrer. Ved dette Punkt tager jeg 3 Centimetrer opefter og drager Linierne E Og F paa Linierne E og C. Jeg tager Maal af Armens Omkreds, nemlig 23 Centimetrer, hvilket danner Ærmevidden uden Søm, og jeg drager Linien G. For Kjolen og Overfrakken maa denne Linie være afrundet med 2 til 3 Centimetrer. Jeg drager Linien H midt i C, og jeg be- skriver Ærmerundingen, der er betegnet med I. Derpaa bestemmer jeg Vidden af Ærmets nederste Vidde fra Linierne E og G henover Linierne F til 16 Centimetrer, hvor jeg trækker en Linie. Fra dette Punkt drager jeg Linien J, der gaaer ud fra Linien F og lige hen til Albuen, som er fremstillet ved Linien D. Selv om man ønsker at have Afrunding i denne sidste Linie eller at gjøre Albuen videre, bliver Afridset bestandig det samme; Alt afhænger af Skrædderens gode Smag. Avis Important. L’administration du „Journal des Marchands-Tailleurs“ édite en ce moment une grande gravure de 1 m. 05 c. de large sur 75 centimètres de haut dont la publication aura lieu le 1er mars prochain. Cette magnifique gravure composera un tableau des modes de prin- temps et d'été; elle contiendra quarante figurines de la grandeur extra- ordinaire de 22 centimètres chacune, dont les dessins seront exécutés sur les renseignements les plus récents. Rien n’est épargné pour faire de cette gravure une œuvre d'art vraiment remarquable en même temps qu’un tableau indispensable pour tous les renseignements sur les modes d’hommes. Toute personne qui en fera la demande devra accompagner cette der- nière d’un mandat de poste de 5 fr. 50 c. à l’adresse de M. J -Huet, Directeur-Gérant du Journal des Marchands-Tailleurs.