Modeblad
Nr. 1 - 28
År: 1862-1875
Forlag: Skræddermestrenes Forening
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 384
UDK: St.f. 687.1(05) Mod
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Nogle Bemærkninger om Frihandelen,
Specielt med Hensyn til Concurrence!! imellem engelske
og franske Klædefabrikanter og Skræddere.
(Efter Journal des Tailleurs.)
Det kan ikke falde os ind her at ville drøfte et nationaløkonomisk
Spørgsmaal, som ligger udenfor vor Opgave, men vi føle os dog kaldede
Ü1 at sige et Par Ord om den ypperlige Plan , som Regeringen har lagt til
en forandret Toldtarif og Prohibitivsystemets Afskaffelse, navnlig ligeoverfor
England; thi netop i vort Fag hersker der meget uklare Anskuelser om
dette Spørgsmaal hos Mange, og det selv blandt dem, som staae i forreste
Række. Man betragter i Almindelighed Prohibitivsystemet som et Værn
for Industrien, som et Middel til at forebygge Concurrence, og man troer,
at vi gjerne strax kunne lukke Boutiken, naar engelske Tøier og færdig-
syede Klæder faae Indpas i Landet, fordi de baade i Kvalitet og Priis-
billighed skulle staae saa langt over vore egne Frembringelser, at det ikke
vil være muligt at concurrere med dem. Men dette er en af de største
Vildfarelser, som man kan tænke sig, og vi tale med Sagkundskab herom,
da vore Forretninger have bragt os saa hyppig til England, at vi kjende
riette Lands Sprog og Sædvaner næsten ligesaa godt, som vi kjende For-
holdene i Frankrig. Der er Plads for begge Lande paa de store Verdens-
markeder, og naar de mødes, opstaaer der ikke en Concurrence, som maa
bringe eet af dem til at bukke under, men deres Sammentræf har kun til
Følge, at Industrien begge Steder tager forøget Opsving. Vi skulle i det
Følgende forsøge paa at gjøre denne Paastand aldeles indlysende.
For noget over en halv Snees Aar siden havde vi Leilighed til i Leeds
at tage en Klædefabrik i Øiesyn, hvor der fornemlig produceredes Been-
klædestoffer, og vor Opmærksomhed blev isærdeleshed henledet paa en
Væveratol, d*r fabrikerede, hvad der netop hos os kaldes engelske Tøier,
nemlig et Stof med smaa sorte og hvide Tærner i Mønstret. Væverstolen
arbeidede udmærket godt, Klædet var feilfrit og af god Kvalitet, uden
Ujevnbeder eller Mangler i Farvningen; det var virkelig et smukt Produkt.
Forrige Aar saaø vi atter den samme Fabrik, hvortil nogle formaaende
Venner skaffede os Tilladelse; thi det er ikke nogen ganske let Sag at
faae Adgang til de engelske Fabriker. Den omtalte Væverstol stod endnu
bestandig paa samme Plads, den gjorde endnu bestandig sine evindelige
aorte og livide Tærner, med den samme Uld, klippet af Ryggen paa de
samme Faar; den var kun bleven noget medtagen af Arbeidet, og det havde
været nødvendigt at forandre Væverskytterne og forsyne den med nye
Cartoner. Denne Væverstol er efter vor Mening et Billede paa den engelske
Industri, paa dens evige Uforanderlighed ; man fabrikerer een eneste Ting,
bestandig paa den samme Maade og efter en stor Maalestok, for at man
kan levere gode og billige Varer og undgaae saadanne Udgifter, som Driften
ellers medfører til Modeller, Prøver og nyt Værktøi, hvormed der altid er
forbundet Fare for Tab. Af dette Stof tikskjærer man dernæst altid dø"
samme Klæder og syer dem paa samme Maade, idet der kun skeer en For-'
andring, naar en bydende Nødvendighed kræver det.
Men see vi nu hen til Frankrig, hvor forskjellig tager Alt sig da ikke*
ud! Klædefabrikationen foregaaer for det Første under ganske andre Betin—
gelser, idet der gjøres Tegninger og leveres Prøver, som sendes til dø-
største Handlende for at underkastes disses Bedømmelse; først naar det er
afgjort, hvorledes Mønstrene for Saisonen skulle være, bliver Væven sat i
Gang, og Farvningen foretagen. Af hvert Mønster fabrikeres der kun toog-
tredive Stykkerog der vexles med otte Farver, saaledes at der haves fire
Stykker i samme Farve; af Stof med ind'ævet Stribe vil der f. Ex. blive
100 Metrer i Blaat, 100 i Bruunt, 100 i Lysegraat, 100 i Mørkegraat osv.,
hvilket medfører en umaadelig Afvexling i Varelageret og desuden har til
Følge, at selv en lille Klædehandler eller Skrædder af anden Rang er
istand til at have en stor Deel forskjelligø Stoffer i sit Magasin og til
bestandig at byde sine Kunder noget Nyt. Det er imidlertid ikke blot i
Frankrig, at man ynder Afvexling, den samme Smag hersker i endnu høiere
Grad i Spanien og Italien, og i England kaster man ganske vist heller ikke
Vrag derpaa; thi selv i London giver man gjerne 40 Francs for et Par
Beenklæder efter den nyeste Parisermode, medens man betænker sig paa at
give 35 Francs for et Par, der er syet af de evindelige sort- og hvid-
tærnede Tøier. Englænderen er ganske vist ikke meget overdaadig i sin
Klædedragt, men til Syvende og Sidst gaaer det dog ham ligesom alle
Andre: naar han i et halvt Aar har seet paa blaae Been, faaer han Lyst
til at see, hvorledes han tager sig ud med graae eller brune, om det saa kun
er for at faae lidt Forandring i Tilværelsens Eensfonnighed. Han holder
meget af at have det bekvemt og comfortabelt og sætter Priis paa et di-
stingveret Udseende; fremfor Alt vil han være gentleman, comme il faut
og 'ise Verden, at der ikke gives Noget, som er for kostbart for hans
Pung. Han vil derfor kjøbe vore Frembringelser, derom kan der ingen
Tvivl være. Han indseer godt, at et Mønster, hvoraf der fabrikeres 100
Stykker istedetfor 1000, kommer til at koste noget Mere; men til Gjengjæld
opnaaer han ogsaa, at han ikke gaaer klædt som Alle og Enhver.
Naar vi nu tage i Betragtning, hvilke Virkninger den frie Concurrence
vil have i Frankrig, da kan det ganske vist indtræffe, at man strax i Be-
gyndelsen kaster sig med Iver over de engelske Stoffer; tbi de evindelige
sort- og hvidtærnede Tøier ville jo i den første Saison have Nyhedens
Interesse for os, og Følgen heraf bljver, at Alle for enhver Priis ville have
dem. Men det vil ikke vare længe, førend de ganske synke i Forglem-
melse; man vil bruge dem, anstille Sammenligninger og tilsidst gjøre den
Opdagelse, at der ikke er noget Rart ved dem, og da viser det sig en
skjønnø Dag, at det berømte Ordsprog, som siger, at ingen Profet er
anseet i sit eget Fædreland, ikke holder Stik. Man seer nu, at det kun er
hos os, man forstaaer at skabe nye og smagfulde Monstre, at vore Fabri-
kanter ere de første paa Jorden, og at ogsaa de, dersom det nogensinde
bliver nødvendigt, ere istand til åt sætte Væverstole igang, som slides op-
ved evig og altid at producere det samme Stof.
Ministers’ Fashions for Spring and Summer, 1862.
„The Report of Fashion“
Is now preparing for Publication, and will be ready for Delivery to Subscribers, and the Trade generally,
towards the end of March.
It will comprise
A large Copperplate Engraving,
from the masterly design of an artist of celebrity, who has pre-eminently distinguished himself in the délinéation of
Fashionable Costume for Gentlemen—his figures invariably exhibiting ease and grâce, while, at the same time, the styles
they represent are remarkable for clearness of detail and correctness of design. He has never been more successful than
in his design for the forthcoming Season. Unusual care and expense are being bestowed on its production, and the
Publishers pride themselves that it will be considered, in every respect, worthy of its position, as the chief exponent of
Gentlemen’s Fashions at the time of
The Great Inter-National Exhibition of 1862.
As usual. Patterns will accompany the Plate, both in
Füll-Size and Diagrams,
and these will consist of a choice sélection of attractive and fashionable Garments.
The Letter-Pr ess Report will be as copions, and as füll of practical information for the Trade as on préviens occasions,
A single Copy, 12s. 6d. Subscription (per Year in advance) 21s.
Edward Minister «nid Son,
8, Argyll Place, Regent Street, W.