Den Islandske Lods

16 Bemærkninger vedrørende Kort, Farvandsbeskrivelser m. m. Naar Lyden skal gaa mod Vinden, faar den ofte en Retning opefter; man kan som Følge heraf undertiden til Vejrs høre Taagesignaler, som ikke høres fra Dækket. Man bør, naar man nærmer sig Land i Taage, altid bruge Loddet, da det er den bedste Vejleder. Med stoppet Maskine kan man bedre høre et Taagesignal end under Gang. Det bør ogsaa erindres, at Taage kan være skarpt begrænset, hvorfor man ogsaa maa holde Udkig agterefter og til Siderne. Muligvis kan man se enten over Taagen eller under den. Taagen kan endog være saa skarpt begrænset, at man kan se det underste af et Sømærke, medens det øverste er skjult af Taagen; et Sømærke med to Koste kan saaledes vise sig, som om det kun havde een Kost. Man bør derfor i Taage altid navigere med største Forsigtighed. Tidevandstrøm. Ved Sejlads i Farvande, hvor der er stor Tidevands- forskel, maa man have sin Opmærksomhed henvendt herpaa og erindre, at Lod- skuddene i Kortene som Regel svarer til Springtids Lavvande. Hvis man der- for lodder ved Højvande, kan man have flere Meters Forskel, men ved Hjælp af Farvandsbeskrivelser og »Tide tables« eller nautiske Aarbøger kan man altid under normale Forhold finde en omtrentlig Rettelse. Man maa ogsaa erindre, at Strømmen ofte sætter stærkt ind i Fjorde og Bugter, selv om Hovedstrømmens Retning er langs Landet. Hverken i aabent Farvand eller i aabne Løb falder Strømskifte som Regel sammen med Højvande og Lavvande ved Kysten; under normale Forhold løber Floden fra 3 Timer før Højvande til 3 Timer efter Højvande, og Ebben fra 3 Timer før Lavvande til 3 Timer efter Lavvande, saaledes at Strømmen er stærkest, naar det er Højvande og Lavvande ved Kysten. I lukkede Farvande løber Floden derimod fra Lavvande til Højvande og Ebben fra Højvande til Lavvande; men der finder talrige Afvigelser Sted, som enten kan skyldes lokale Forhold eller Vejrforhold paa Steder, der ofte er langt bortliggende. Strømpile, der er anbragt i Kortene, viser kun Strømmens almindelige Retning, og maa ikke ubetinget antages at vise den Retning, Strømmen kan have. Misvisning. Denne er altid anført i Kortene, enten ved, at der er trukket Isogoner, eller ved at der paa forskellige Steder i Kortene er anbragt misvisende Kompasroser. Er Kortet over et saa lille Areal, at nærlig samme Misvisning er gældende over det hele, er Misvisningens Størrelse undertiden kun anført i en Note. Den i Kortene angivne Misvisning svarer imidlertid til et bestemt Aar. Da Misvisningen er underkastet en aarlig Forandring, der er forskellig paa for- skellige Steder af Jorden, maa man tage Hensyn hertil. Den aarlige Forandring er f. Eks. i danske Farvande 4 à 5 Minutter, medens den ved Island er 8 à 10 Minutter. I Søkortene er altid anført for hvilket Aar den angivne Misvisning gælder, samt hvor stor den aarlige Forandring er.