Den Islandske Lods

26 Strømme. Paa Islands V.-Kyst sætter Floden N. i, løber i alle Fjorde ind langs S.- Siden og ud langs N.-Siden, medens Ebben, der sætter S. i, løber ind i Fjordene langs N.-Siden og ud langs S.-Siden. Paa Islands N.-Kyst sætter Floden 0. i, paa Ø.-Kysten S. i, paa S.-Kysten V. i, og Ebben overalt omvendt. Paa N.-Kysten løber Floden ind langs Fjor- denes V.-Side og ud langs deres Ø.-Side, paa Ø.-Kysten løber den ind langs Fjor- denes N.-Side og ud langs deres S.-Side, Ebben overalt omvendt. Denne Flodens og Ebbens Retning kan med Fordel benyttes af Skibe, der besejler de islandske Fjorde. Den Regelmæssighed, hvormed Ebbe og Flod optræder mange andre Steder, f. Eks. ved Englands Kyster, gælder ikke ved Island. Grunden hertil maa søges i denne Øes Beliggenhed midt i det store Verdenshav, hvor Storm og Uvejr har de store Vandmasser at virke paa. Øens Udstrækning er ret betydelig, og de høje Fjelde danner ofte mærkelige meteorologiske Grænseskel; det kan saaledes blæse en Storm paa S.-Kysten samtidig med at det er Stille paa N.-Kysten, og det kan blæse meget stift ud ad en Fjord og tæt uden for den være Havblik. De her anførte Forhold giver Forklaring nok til Fænomenets Uregelmæssighed. Strømmens Styrke er afhængig af Maanens Faser samt af Maanens og Solens Afstand fra Jorden. Den haardeste Strøm indtræffer 1 à 2 Dage efter Nymaane eller Fuldmaane, naar Maanen og Solen samtidig er Jorden nærmest. Den svageste Strøm indtræffer 1 à 2 Dage efter Kvarterskifte, naar Maanen og Solen er Jorden fjernest. Den haardeste Strøm løber 3 à4 Gange saa hurtig som den svageste, men Hastigheden er forskellig paa de forskellige Steder. Ud for fremspringende Pynter samt paa Steder, hvor Øer og Grunde indsnævrer Far- vandet, løber Strømmen haardest og kan ved Springtid naa en Fart af 5—7 Knob, uden for disse Steder aftager Hastigheden hurtig til 2 à 3 Knob. Ud for aabne Kyster, hvor ingen Forhindringer findes, er den største Ha- stighed c. 3 Knob. Forskellen mellem Højvande og Lavvande (Flodhøjden) er størst paa SV.-Kysten og aftager herfra N. og Ø. efter. Ved Springtid er den c. 4,5 m ved Reykjavik, 2,5 à 3,5 m paa Nordvest-Fjordene, c. 1,5 m paa N.-Kystens og c. 1,5 m paa Ø.-Kystens Fjorde, medens den er 2,5 à 3 m ved Vestmannaeyjar. Højvands-Klokkeslet (svarende til Middelklokkeslet paa 15 ° V. Lgd.) ved Reykjavik, som svarer til Maanens øvre Kulmination, opføres i den islandske Almanak samt i flere nautiske Almanakker. For at finde det omtrentlige Højvands-Klokkeslet paa andre Steder paa Island anvendes omstaaende Rettelse paa det fundne Højvands-Klokkeslet ved Reykjavik.