ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
46 Fuglasker. — Reykjanes—Skagi. _A 4 Sm SV. for Geirfuglasker ligger Geirfugla- drangr (4), ogsaa kaldet Grenaderhuen efter sin ældre 4. Geirf^aa^^^ Form. Den er delvis nedfalden, og af den tidligere meget høje og store Klippe rager nu det Tilovers- blevne næppe mere end knapt 10 m op over Vandet med en enkelt Klippespids. Denne Klippe er det yderste af Fuglasker, der er over Vandet. Eldeyjarbodi (Blinde-Fugleskær). Omtrent 18% Sm SV. for Geirfugla- drangr og skilt derfra ved et Dyb med over 180 m Vand ligger det farlige, blinde Skær, Eldeyjarbodi. Det har sin største Udstrækning, omtrent 1/g Sm, i Ø. og V. Kun ved Springtids Lavvande viser det tre Spidser lige i Vandskorpen. Rime- ligvis er Skæret Levninger af en ildsprudende Øe, der i 1783 blev iagttaget fra Fastlandet. Tæt til Skæret findes Dybder paa 50 à 75 m. Søen bryder altid paa det, om Dagen og i klart Vejr er det derfor let at undgaa, men meget farligt med Taage og i Mørke. Braad. Ifølge Undersøgelser foretagne i 1892 ligger der c. 10 Sm SV. for Eldeyjarbodi en til alle Sider stejlt affaldende Klippegrund, hvorpaa det med stormende Kuling bryder. Den mindste Dybde, der er funden paa Grunden, er 47 m. Fra Reykjanes til Skagi. (Kort Nr. 226 og 234.) Kysten mellem Reykjanes og Skagi (Skagen) er lav, og det umiddelbart bagved liggende Land, der mod S. naar en Højde af 25 à 75 m, bliver ganske lavt N. efter. Af kendelige Punkter ses Reykjanes Fyrtaarne og Karlsklippen, Kirkju- vogr og Hvalsnes Kirker, af hvilke den sidste har Spir og er mest kendelig, den første har et Par Meter højt Spir med et lille Kors, Kirken er vanskelig at se fra Søen paa Grund af de omliggende Huse, Skdlafell, Syrfell, Sandfell, Thördarfell og Sulur, det sidste er en kendelig Kegle med et lille Hak i Toppen. V. for Reykjanes skærer et Dyb med indtil 170 m sig ind til 1 Sm fra Land, men N. for Sandvik breder Flakket sig, saa at 40 m Kurven V. for Skagi ligger c. 4 Sm fra Land. N. for Skagi gaar 40 m Kurven ind til 1% Sm fra Land. Den S.-lige Del af Kysten er ren, men ud for Hvalsnes strækker Grunde sig c. 1 Sm ud, og ud for Bæjarsker strækker et Rev sig 11 Sm ud i VNV.-lig Ret- ning. Naar Forholdene ikke nødvendiggør det, bør man, især med Paalandsvind, ikke komme Kysten for nær og navnlig ikke den N.-lige Del. Paa Flakket her udenfor staar altid Sø og Rulning, og med Storm kan der staa Grundbraad indtil 1 Sm fra Land. Strømmen ud for Kysten sætter overvejende N. i; thi den S.-gaaende Ebbe er svagere end Floden og løber med stormende Kuling fra V. og S. hyppigt ikke mere end i et Par Timer. Man maa derfor i Taagevejr altid gøre Regning