Den Islandske Lods

Reykjavik. 57 Paa Reykjavik Red staar en Stage med Flag ved et Vrag 52/3 Kbl N. 37 0 Ø. fra Skolevarden. Reykjavik er Islands Hovedstad, Øens største og vigtigste Købstad med c. 11000 Indbyggere og har en god og rummelig Red. Her bor Ministeren, Land- sekretæren, Borgmesteren og Byfogeden, samt Konsuler for de vigtigste euro- pæiske Stater. Landsoverretten har sit Sæde her. Her findes flere Læger og gode Hospitaler, samt Apotek. Desuden findes her Telegraf-Station og'Banker. Skibe kan gøre Regning paa altid at forefinde Kul, Proviant og den til Udbedring af mindre Skibshavarier nødvendige Assistance. En Bjærgningsdamper er stationeret her. 1 Vigen ud for den midterste Del af Byen gaar jævn Sandbund op mod Land, Losning og Ladning sker her ved lange Broer. Nogle i Nærheden af Byen liggende varme Kilder søges meget til Tøjvask af Besætningerne fra de paa Reder liggende Skibe. Godt Vand kan fyldes fra Vandbaade. Havnetid ved Reykjavik er 4 T. 58 M. Forskel mellem Højvande og Lav- vande er ved Niptid 1,5 à 2 m, ved Springtid c. 4,5 m, men kan med stormende Vejr i Marts og September stige til 5,5 à 6 m. Springtid indtræffer c. 3 Dage efter Ny- og Fuldmaane, Niptid c. 3 Dage efter Kvarterskifte. Ebbe og Flod løber lige længe. Lods. I Reykjavik findes Lods, som, naar Lodsflag sættes i Tide, møder Skibene ved Akrey-Rev. Samme Lods lodser til Hafnarfjørdr og Krossvik. Alle Handels- og Passagerskibe samt udenlandske Fiskerskibe skal første Gang i hvert Aar, de anløber Reden, betale Lodspenge, hvad enten de benytter Lods eller ikke. Besejling. Naar man V. fra vil søge Reykjavik, sættes Kursen paa Esja, det kendelige Fjeld NØ. for Byen. Man vil da efterhaanden faa Kending af den lille Klippehumpel Borg V. for Esja, det isolerede, runde Fjeld Mosfell, inden for Kollafjørdr, det kendelige Hamarfell, Ø. for Reykjavik og de alt nævnte Punkter, Grotta Fyrtaarn, Akrey og Engey, samt Hospitalet paa Laugarnes, Biblioteks- bygningen, Skolevarden, et højtliggende, isoleret, hvidt, firkantet Taarn, Dom- kirken, Frimenigheds-Kirken og den katolske Kirke i den V.-lige Del af Byen, de to sidstnævnte Kirker har slankt Spir. I Mærket: »Husene S. for det kendelige Hak i Videy overet med N.-Pynten af Engey« (14), eller: »Vifilsfell overet med Bajen paa Engey« (15), gaar man fri N. om Akrey-Rev; kan Vifilsfell ikke ses, kan man holde: »Bajen paa Engey overet med Fyrpælen«. Naar Revet er passeret, holdes S. i mellem Engey og Akrey, men nærmest til Engey V.-Side for at undgaa det fra Akrey Ø.-Side udskydende Rev. Dette maa man ikke komme nærmere end til Mærket: »Skolevarden til 0.-Siden af Ørfirisey«. Efterhaanden som Byen kommer fri af Ørfirisey, søger man ind til Anker- pladsen paa Reden. Sejlskibe kan, naar Vindforholdene gør det fordelagtigt, søge ind paa Rey- 8