ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
84 Nordvest-Fjordene. Flatey, er Førerne ukendt i Farvandet, bør Lods tages ved Ellidaey, der ikke er vanskelig at anløbe. Lodsen vil da lettest kunde skaffe kendt Mand videre. Skor er den V.-lige Ende af Skorarhlidar, Stâlfjall stejle Kystaffald. S. for Landet mellem Flatey og Skor bør man holde sig uden for 30 m Kurven, Farvandet her er ikke op- maalt, og der er observeret Braad flere Steder. Skorarbodar er et bredt, over 2 Sm langt, altid overflydt Rev, som i SV.-lig Retning stikker ud fra Skor. Faudisandr (Rødsand). Bugten mellem Låtra- bjarg og Skor afgiver med N.-lige og Ø.-lige Vinde en god Stoppeplads, men den søges ikke meget, da der let sætter svær Dønning ind. Man ligger bedst i Bugtens Ø.-lige Del, hvor Dybden er jævnt aftagende indefter, indtil c. 10 m klos i Land. Fra Lätrabjarg til Stigahbid. (Kort Nr. 233.) Denne Del af Islands V.-Kyst udmærker sig ved sine høje, stejle Kyster, dybt indskaaret af brede Fjorde med dybt Vand, der dog alle byder gode Havne og Ankerpladser bag de for de fleste islandske Fjorde ejendommelige Ører. Disse er Landtunger, bestaaende af Grus og Sand, der tværs paa Fjordens Retning skyder sig ud fra en af dens Sider, og er Levninger af Istidens Endemoræner. Det betydelige Fiskeri, der V. for Island foruden af Danske drives af flere fremmede Nationer, fremkalder paa denne Kyststrækning og dens Fjorde en Trafik og et Liv, som kun tilnærmelsesvis findes paa Øens Ø.-Kyst. Nordvest-Fjordene (43), som Fjordene paa denne Kyststrækning i daglig Tale benævnes, er lette at besejle; thi blinde Skær findes kun paa enkelte Steder og ligger da klos i Land. En Ulempe for Sejlskibe er dog Vindforholdene. Man kan nemlig ofte, især om Sommeren, sejle ind i en Fjord med frisk Søvind, og, naar man da er kommen et Stykke ind, træffe Stille afbrudt af heftige Fjeldkast. Landvinden staar derimod i Fjordens hele Længde og blæser i Reglen haardere