Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning

33 Civilministeren. oprettet en Centralstyrelse, i hvilken er ansat en Generaldirek- tør, en Overdirektør, en Overingeniør og 16 Byrådirektörer med de fornødne Fagkontorer, og clet kgl. bayerske Verkehrsministerium raacler over et meget stort, jernbaneteknisk uddannet Personale. Man har da heller aldrig i Statsbanernes Generaldirektion tænkt paa at efterligne Ordningen i de store Lande paa Jernbanevæsenets Omraade, og naar Udvalget i sin Betænkning antyder, at man under den for de danske Statsbaner nugældende Ordning arbejder med en Distriktsordning — ganske vist en for- fejlet — gør det sig skyldig i en stor Misforstaaelse. Ved Ordningen af den daglige Drift, som gennemførtes i Henhold til Lov Nr. 81 af 15. Maj 1903 om Statsbanernes Ordning, blev den Virksomhed, som tidligere udførtes af Afdelin- gerne, i det store og hele henlagt til Generaldirektionen, medens i det væsentlige kun den Gerning, som udførtes af de tidligere Sektioner, dog med nogen Modi- fikation for Trafikafdelingens Vedkommende, blev henlagt til Kredsene. Disse maa saaledes nærmest betragtes som Sektioner med et større Omraade end det, man i Almindelighed plejer at tildele saadanne. Den Kritik, som Udvalget har rettet mod Kredsordningen paa Grundlag af den Opfattelse, at Kredsene betrag- tes som Distrikter, er saaledes anlagt udfra et urigtigt Synspunkt og har intet videre paa sig. Naar Udvalget nu foreslaar, at man her hjemme bør gaa til en Distrikts- ordning paa samme Maade, som man har indrettet sig i Bayern, har det næppe fuldt ud overset Rækkevidden af et saadant Forslag. I Virkeligheden vilde dette sige, at Driften af de 1950 km danske Statsbaner skal ledes af 3 Direktioner, under hvilke der lægges et vist Antal Sektioner (Trafik-, Bane- og Maskinsektioner) til Varetagelse af og Tilsyn med den daglige Tjeneste. Ganske vist giver Udvalget det Udseende af, at een Distriktschef vil være tilstrækkelig til at danne en saa- dan Jernbanedirektion, jfr. i Udvalgets Betænkning Afsnit C: Lønningsspørgs- maal m. v., hvor der fuldstændig savnes Oplysning om Udgiften til Lønning af Distriktschefernes Hjælpepersonale, men dette turde være ganske misvisende. Saaledes som Distrikternes hele Stilling og Omraade er planlagt af Udvalget, vil (lette Led i Banernes Organisation blive et meget stort Apparat, og de fore- slaaede Distriktsledere maatte ikke alene have et talrigt Kontorpersonale, men ogsaa overordnet trafik-, bane- og maskinkyndig Medhjælp til deres Raadighed. Uden denne Hjælp vil det nemlig være ugørligt for Lederen af et Distrikt at overkomme sin Gerning, saaledes som Udvalget anviser ham den — rent bort- set fra, at cle Mænd, som ellers skulde til for at lede Distriktet, næppe findes. De foreslaaede Distrikter kan nemlig ikke, som Udvalget synes at mene, jævnstilles mod Privatbaner her i Landet. Fordi en Enkeltmand kan overse Forholdene ved en saadan baade med Hensyn til Trafik-, Bane- og Maskintjene- sten, følger ingenlunde heraf, at en Enkeltmand kan overse den samlede Tjene- ste under hvilkesomhelst Forhold. Man tør roligt paastaa, at man vil komme til at lede forgæves efter administrativt uddannede Mænd, der baade har Drifts- uddannelse og behersker Maskin- og Banetjenesten i det Omfang, som kræves for et Distrikt af Størrelse og med en Trafik som f. Eks. Sjælland—Falster. Men netop saadanne Mænd behøves, naar Distriktslederen uden overordnet tek- nisk eller trafikuddannet Medhjælp skal være den, der øver Kontrollen med Hen- syn til Budgetforbrug ikke alene over Trafik- men ogsaa overfor Bane- og Ma- skinsektionerne. Den hidtidige Kontrol i saa Henseende, der er ført derved, at de paagældende tekniske Afdelinger har været regnskabsførende, hvorved ved-