Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 87
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
ved de nuværende store Banesektioner, at Banebestyreren og den ham tildelte
Baneingeniør kommer alt for lidt i direkte og stadig Berøring med det Perso-
nale, der tilser Sporet og udfører det daglige Arbejde ved dette. Herpaa bør
der ved en Nyordning raades Bod, og dette vil antagelig kunne ske, hvis man
sætter Tallet af Banesektioner til 14.
Hvad angaar Overbanemestrene paa Strækningerne, da gør Udvalget sig Overbane-
skyldig i en Misforstaaelse, naar det mener, at disse for Tiden ogsaa bruges til mestre.
Projektering; dertil er de nemlig ganske uegnede, og da de aldrig har haft dette
Arbejde, kan der ikke, som Udvalget ønsker, opnaas noget ved at fritage dem
derfor. Deres Kontorarbejde er ikke stort og indskrænker sig væsentligst til at
forsyne Regninger med Attest om Varers Modtagelse eller Arbejders Udførelse
samt Oplysning om, hvortil Varen eller Arbejdet er ydet. Disse Paategninger
maa de aldeles nødvendigt vedblive at give, fordi dette frembyder den eneste
Sikkerhed for rigtig Kontering.
Som af Udvalget foreslaaet kunde der næppe være noget væsentligt til
Hinder for at lade Overbanemestrene selv tilstaa deres underordnede I jeneste-
frihed, men denne Foranstaltning vilde paa den anden Side føre til, at Over-
banemestrene maatte føre Bog over Personalets Orlovsdage m. v,, medens Sagen
mi alene ordnes ved, at de fremsender indgivne Permissionsandragender med en
kort Bemærkning om, hvorvidt Andragendet bør imødekommes eller ej, medens
Bogføringen foregaar i Kreds- (Sektions-) kontoret, hvor Notaterne om tildelt
Tjenestefrihed tillige bruges til Kontrolmiddel ved Lønningslisternes Udfærdigelse.
Den eneste virkelige Formindskelse i Overbanemestrenes Arbejde, der
bringes i Forslag af Udvalget, hidrører fra Planen om at henlægge Lønnings-
udbetalingen til Stationerne. Man maa imidlertid paa det bestemteste fraraade
at slaa denne Ordning fast som en almindelig Regel. Det kan være en Nød-
hjælp, der bruges, naar det en enkelt Gang kniber med Tiden, men som Regel
bør Overban emesteren selv foretage Udbetalingen. Foruden at han derved brin-
ges til i det mindste hver 14de Dag at befare hele sin Strækning, opnaar man,
at han ved Udbetalingen i langt højere Grad end ved blot at forsyne en Liste
med sin Paategning bliver opmærksom paa, hvor mange Ekstrafolk og hvad Slags
Folk Formanden har antaget, ligesom ban gennem det vekslende Beløb, der
kommer til Udbetaling, bemærker, om den ene eller den anden har haft en be-
tydelig Overtid, og kan da straks faa oplyst, hvortil den har været brugt, samt
afgøre, om Overarbejde har været nødvendigt eller ikke. Endvidere lærer lian
paa denne Maade sine Folk nøje at kende og kommer jævnlig ind i Vogter-
husene, hvorved opnaas, at Tilsynet med Boligerne bliver bedre, idet en Over-
baneinester ellers rimeligvis kun vil komine ind i Husene ved det aarlige Kfter-
syn, eller naar særlige Klager maatte blive fremførte. Endelig er det da ogsaa
mere økonomisk at lade een Mand besørge Udbetalingen end at lade alle Bane-
arbejderne strømme ind til Stationerne for at faa Penge.
Selv om man imidlertid alligevel vilde fritage Overbanemestrene for Ud-
betalingerne, vilde deres Tjeneste dog ikke derved blive lettet saa meget, at det
kan anses for forsvarligt med den nuværende Størrelse af Overbanemesterstræk-
ningerne at lægge baade Bygningstilsynet og Tilsynet med Telegraf-, Telefon-,
Signal- samt Sporskiftesikringsanlæg ind under Linieoverbanemestrene. Skal en
saadan Ordning gennemføres, maa Længden af Overbanemesterstrækningerne ind-
skrænkes betydeligt. Helt at undvære bygningskyndige Overbanemestre kan dog
under ingen Omstændigheder anbefales ; det maa saaledes anses for ubetinget