Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning

37 ved de nuværende store Banesektioner, at Banebestyreren og den ham tildelte Baneingeniør kommer alt for lidt i direkte og stadig Berøring med det Perso- nale, der tilser Sporet og udfører det daglige Arbejde ved dette. Herpaa bør der ved en Nyordning raades Bod, og dette vil antagelig kunne ske, hvis man sætter Tallet af Banesektioner til 14. Hvad angaar Overbanemestrene paa Strækningerne, da gør Udvalget sig Overbane- skyldig i en Misforstaaelse, naar det mener, at disse for Tiden ogsaa bruges til mestre. Projektering; dertil er de nemlig ganske uegnede, og da de aldrig har haft dette Arbejde, kan der ikke, som Udvalget ønsker, opnaas noget ved at fritage dem derfor. Deres Kontorarbejde er ikke stort og indskrænker sig væsentligst til at forsyne Regninger med Attest om Varers Modtagelse eller Arbejders Udførelse samt Oplysning om, hvortil Varen eller Arbejdet er ydet. Disse Paategninger maa de aldeles nødvendigt vedblive at give, fordi dette frembyder den eneste Sikkerhed for rigtig Kontering. Som af Udvalget foreslaaet kunde der næppe være noget væsentligt til Hinder for at lade Overbanemestrene selv tilstaa deres underordnede I jeneste- frihed, men denne Foranstaltning vilde paa den anden Side føre til, at Over- banemestrene maatte føre Bog over Personalets Orlovsdage m. v,, medens Sagen mi alene ordnes ved, at de fremsender indgivne Permissionsandragender med en kort Bemærkning om, hvorvidt Andragendet bør imødekommes eller ej, medens Bogføringen foregaar i Kreds- (Sektions-) kontoret, hvor Notaterne om tildelt Tjenestefrihed tillige bruges til Kontrolmiddel ved Lønningslisternes Udfærdigelse. Den eneste virkelige Formindskelse i Overbanemestrenes Arbejde, der bringes i Forslag af Udvalget, hidrører fra Planen om at henlægge Lønnings- udbetalingen til Stationerne. Man maa imidlertid paa det bestemteste fraraade at slaa denne Ordning fast som en almindelig Regel. Det kan være en Nød- hjælp, der bruges, naar det en enkelt Gang kniber med Tiden, men som Regel bør Overban emesteren selv foretage Udbetalingen. Foruden at han derved brin- ges til i det mindste hver 14de Dag at befare hele sin Strækning, opnaar man, at han ved Udbetalingen i langt højere Grad end ved blot at forsyne en Liste med sin Paategning bliver opmærksom paa, hvor mange Ekstrafolk og hvad Slags Folk Formanden har antaget, ligesom ban gennem det vekslende Beløb, der kommer til Udbetaling, bemærker, om den ene eller den anden har haft en be- tydelig Overtid, og kan da straks faa oplyst, hvortil den har været brugt, samt afgøre, om Overarbejde har været nødvendigt eller ikke. Endvidere lærer lian paa denne Maade sine Folk nøje at kende og kommer jævnlig ind i Vogter- husene, hvorved opnaas, at Tilsynet med Boligerne bliver bedre, idet en Over- baneinester ellers rimeligvis kun vil komine ind i Husene ved det aarlige Kfter- syn, eller naar særlige Klager maatte blive fremførte. Endelig er det da ogsaa mere økonomisk at lade een Mand besørge Udbetalingen end at lade alle Bane- arbejderne strømme ind til Stationerne for at faa Penge. Selv om man imidlertid alligevel vilde fritage Overbanemestrene for Ud- betalingerne, vilde deres Tjeneste dog ikke derved blive lettet saa meget, at det kan anses for forsvarligt med den nuværende Størrelse af Overbanemesterstræk- ningerne at lægge baade Bygningstilsynet og Tilsynet med Telegraf-, Telefon-, Signal- samt Sporskiftesikringsanlæg ind under Linieoverbanemestrene. Skal en saadan Ordning gennemføres, maa Længden af Overbanemesterstrækningerne ind- skrænkes betydeligt. Helt at undvære bygningskyndige Overbanemestre kan dog under ingen Omstændigheder anbefales ; det maa saaledes anses for ubetinget