Norges Kirker I Middelalderen

Biskop Bjarne paa Orknø. — Det ornamentale. — Trønderkirker. 55 aarhundrede. I Pontigny ser vi et anden genera- tions bygverk. Det er kanske ikke mange steder, de rene arkitektoniske for- mer taler saa tydelig som her. Disse bygmestere vilde ikke være dekoratø- rer. Men man maa næsten længe ha været i denne kirke, før man biir op- merksom paa den dekora- tive fattigdom. Den føles som en nødvendighed. I England havde Bene- diktinerne været tidens bygmestere. De store nor- manniske anlæg skyldes dem. Her kom saa cister- ciensernes opposition til at virke sterkt. De for- Fig. 155. Skrudhusets indre. Efter tegning af H. Schirmer, d. æ. Der bygges over hun- drede større cistercienser- anlæg i England efter 1127, særlig i Yorkshire og i det vestlige i Wales. De indfører først spidsbuen; men ikke det konsekven- te franske hvælvsystem. Hvor det undertiden bru- ges, som i sideskibene, har man ogsaa her de karakteristiske anordnin- ger med gurter paa konso- ler. Istedenfor rundpillen skaffer de snart plads for en mere kompliseret pille. De enkelte dekorative ele- menter er i almindelighed rigere end paa kontinen- tet. Hele formsproget biir mere udpræget gotisk. andret kirkeplanen. Alle de halvrunde kor og kapel- afslutninger gjordes rette. Dette stemte ogsaa, som Hos os grundlagdes Hovedøens cistercienser- kloster 1147 (pi. 34), som en datter af Kirkstead ved tidligere nævnt, med gammel engelsk planlægning. Lincoln og Lysekloster (pi. 35) i 1146, som datter af Fountains ved York, omtrent samtidig blev nonneklosteret Nonne- Fig. 156. Ottekantens omgang fra vestre kapel. seter i Bergen stiftet. Tautra kloster (fig. 152) fra 1207 var saa igjen en datter af Lysekloster. Munkeby i Skogn, hvoraf ruiner endnu findes, har ogsaa været et cistercienserkloster. Et ganske godt bevis paa de aandelige bevægelsers hurtige udbredelse i mid- delalderen er, at vi hav- de tre cistercienseranlæg, Hovedø, Lyse og Nonne- seter, medens stifteren Bernhard af Clairveaux endnu levede. Vi ser her cistercien- sernes grundplan. Kirken dannede en langagtig fir- kant. Ved hver side af koret laa et par firkantede kapeller. Ogsaa hos os har vi den engelske plan med det ret afsluttede kor. Den samme enkle plan sees at ha været ved alle anlæg. Hovedøens kirke har den eiendommelig- Fig. 157. Ottekantens omgang mod vestre kapel. hed, at den har været