Lærebok I Farvning Med Planter
Utgit av den Norske Husflidsforening

Indledning. Saa langt man kan følge tilbake i historien, har men- neskene glædet sig ved al gi sine klær og bruksgjenstande smukke og straalende farver. Dette kan vi se av de gamle arbeider som endnu er bevart. Saavidt vi vet, bruktes dengang og helt til den nyeste tid kun de naturlige farvestoffer. Farvestoffer der enten forekommer færdige i planter og dyr, pigmenter, eller saa- danne som fremkaldes ved gjæring eller paavirkning av syrer og alkalier, kromogener. Al farvning er kemiske processer, som foregaar ved at de fine fibrer i uld, bomuld og lin m. m. forener sig med de farvestoffer som findes i en hel del planter og enkelte dyr. For de fleste planters vedkommende maa dette farve- stof fæstes til uldfibrene ved hjælp av et bindemiddel. Nogen planter er i besiddelse baade av farvende og bindende sloffer, som kan overføres direkte paa gjenstan- dene. Disse farvestoffer kaldes substantive. De farvestoffer hvortil benyttes bindemiddel, beisning, kaldes adjektive. Bindemidlet forener sig baade med uldsyren der findes i faarenes uld, og med det farvende stof, hvorved der dannes en lak. Hvis denne farvelak ikke kan opløses eller forringes av sol, luft, fortyndede syrer og fortyndede alkalier, kaldes farven egte *. I motsat fald uegte. holdbar.