Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Virksomhed I Høstaaret 1917-18
Ved Ernæringsraadets Sekretær
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Sider: 213
UDK: IB 351.77
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 68 —
der rejste sig. For Gærfabrikkernes Vedkommende var det derimod et rent
teknisk Problem, der fremstod. Den stærke Nedsættelse af Raastoftilførslen til
Bryggerierne, der i Følge Kornloven ikke maatte købe andet Steds end hos
Staten, medførte, at Produktionen af Maltspirer blev betydeligt formindsket, og
dette havde igen en delvis Omlægning af Gærdriften til Følge. Da denne
Omlægning krævede mere Raamateriale end sædvanlig, stod Ernæringsraadet
ved Høstaarets Begyndelse over for den Eventualitet at maatte forøge Korn-
tilførslen til Gærfabrikkerne udover det Kvantum, de forbrugte under normale
Forhold.
Efter langvarige Forhandlinger naaede man dog til Enighed om, at der
tilsikredes Ølbryggerierne ca. 10,000 Tons Byg, og at Gærfabrikationen ordnedes
paa Grundlag af følgende Bestemmelser:
1) Der maatte ikke fremstilles mere Sprit end den, der flød sammen med
Gæren.
2) Maltspiremanglen skulde afbødes ved Tilskud af Rug, men der skulde
ved Forsøg gøres alt for i videst mulig Udstrækning at erstatte Rug
med Rugklid.
3) Skumgærdriften skulde indskrænkes saa meget som muligt (til ca. 700
Tons).
4) Der maatte fremstilles indtil 3000 Tons Gær, hvoraf ca. 2300 i Luftgær-
drift og ca. 700 i Skumgærdrift.
5) Der stilledes straks til Raadighed ialt ca. 13,000 Tons Byg og 5500 Tons
Rug, foruden 320 Tons Maltspirer og 480 Tons Boghvede.
I Løbet af Aaret viste det sig, at Gærfabrikkerne klarede sig med mindre
Mængder af Raastoffer end bevilget, idet der dels fremstilledes mindre Gær (ca.
2700 Tons) og dels brugtes mindre Rug, fordi en væsentlig Del erstattedes med
Rugklid. Det lykkedes paa denne Maade at føre Gærindustrien igennem uden
for store Vanskeligheder. Derimod affødte Nedsættelsen af Produktionen af
teknisk Sprit betydeligt Besvær, og man maatte tilsidst skride til en fuldstæn-
dig Rationering af denne Vare. Til at løse denne Opgave nedsattes Spritfor-
delingsnævnet, og der indkaldtes Opgørelse fra de forskellige interesserede Virk-
somheder over deres tidligere Forbrug, hvorefter Rationeringen udførtes. Virk-
somhederne fik mellem 75 og 66 % af det normale Forbrug og klarede sig
hermed nogenlunde igennem, dog for flere Fag (f. Eks. Snedkerne) kun med
stor Vanskelighed. Til Hjælp for Industrierne, der anvendte teknisk Sprit, ind-
droges en Del af Fabrikkernes Lager af Drikkesprit (ca. 400,000 hl 100 % Sprit).
Byggen til Bryggerierne fordeltes af Byg- og Maltnævnet paa Basis af Brygge-
riernes samlede Produktion af skattepligtigt og skattefrit Øl. Men der maatte
kun fremstilles skattefrit 01 af det tildelte Korn. Derimod fik Bryggerierne
Lov til at fremstille skattepligtigt 01 af de Maltbeholdninger, de endnu laa
inde med.
Der frembragtes 3,5 kg Maltspirer pr. 100 kg støbsat Byg, og alle Spirer
afleveredes til Gærfabrikkerne. Priserne paa Kornet til de to omhandlede In-
dustrier var følgende: