Lidt Om Rationelle Priser

5 daarlig Fyldning, at denne Sum bliver saa lille som muligt. Det vilde være ganske anderledes rationelt end eensidigt al kaste sig over den ene Del. nemlig Fortjenesten. Det vilde være noget bedre at rationere For- tjeneste -|- Spild under eet, f. Eks. til 10 eller 20 pCt. af Vareprisen, og saa faa Fred i Samfundet. Vi kunde da, naar Procenten var fastlagt, glæde os over, hvis der var megen Fortjeneste og lidt Spild, uden den smaalige Mis- undelse, som hellere ser, at Værdier gaar tabt, end at de vindes af vor Næste. Med samme Ret som man nu kaster sig over og mis- under hinanden Fortjenesten, kunde Forbrugerne alt- saa indblande sig i Spildet ved de forskellige Virksom- heder. Ligesom det nærmest er Socialisterne og de med dem forbundne Partier, der interesserer sig for Virksomheder- nes Fortjeneste, burde der dannes et nyt Parti i Samfundet, som interesserede sig for det, der burde spares, og som nu forsvinder uden Nytte. Jeg tillader mig at tro, at Inge- niørerne vilde egne sig særligt til at danne dette Parti, som sikkert vilde blive til megen Gavn. Indfører vi i Abscisserne Fyldningsgraden a, saaledes bestemt at X = a X,nax Xø —- ctø Xmax Ctmax — 1 ,0 faar man følgende Udtryk for den omtalte Sum: Man har endvidere: Størrelsen —vil være konstant for ligedannede Virk- A somheder. Den betegner den største Omsætning, man kan gøre pr. Krones faste Udgifter- Størrelsen, som vi vil kalde »N«, er karakteristisk for Virksomheden og ligger ret fast for de forskellige Arter af Virksomhed. I Industrien eller i Værksteder, hvor der arbejdes med kostbare Maskiner, kan man kun omsætte sine faste Udgifter nogle faa Gange, i Detailhandel maaske nogle liere Gange, i En-Gros Handel endnu flere Gange og i Kommissionshandel mange liere Gange. Vor Hyperbel faar nu følgende Udtryk: y = — + c. J aN ' Al Isa a 1 , r Ymin — N "I” 100 ----er allsaa det mindste Antal Procent, der kan være N Tale om, selv ved fuld Fyldningsgrad og uden Fortjeneste, at beregne paa Omsætningen. Man faar herigennem Indblik i, hvorfor man i Haand- værk og Industri maa beregne stor Bruttoavance, i Han- del mindre og i Kommissionshandel endnu mindre, og da 100 „ D æ k n i n g s p r o c e n t e n i Almindelighed er pCt. ser man ogsaa Fyldningsgradens Indflydelse paa Dæknings- procenten. (En endnu fastere Størrelse end N faar man at regne med ved at indføre Forholdet mellem det største Antal di- rekte Udgifter Binax og A, nemlig: Umax Ä “ m’ Denne Størrelse har jeg benyttet i en Række Artikler, jeg i dette Efteraar har skrevet i N o r d i s k T i d - skrift i Organisation, særlig om Driftsregnskaber, og hvoraf jeg senere kan faa Særtryk til Disposition for dem, der interesserer sig for disse Undersøgelser.) Fyldningsgraden a0 angiver det Punkt, hvor Fremstil- lingspris er lig Udsalgspris, og man kan altsaa heste m- m e en Udsalgspris som F r e m s t i 11 i n g s p r i- s e n ved en vis Fyldningsgrad a0. Jo mindre a0 vadges, jo større bliver Fortjenesten (ved samme Omsætning) og jo større a0 vælges, jo min- dre bliver Fortjenesten. For an =; a bliver Fortjenesten 0. For a0 = 1 er der absolut ingen Mulighed for Fortje- neste, men stor Mulighed for Tab. Vor Hyperbel hed før 5’ = oN + C- For a = a0 bliver y=l Krone, altsaa: 1 1 — C — ct0N Bestemmelsen af Slutlinien y=l — C saa vi før som en ren merkantil Opgave. Ved det her fundne Udtryk er Problemet opløst, saa at vi nu har den Opgave at faa Produktet a0N saa stort som muligt for at skaffe Prisen saa langt ned som muligt- Sagen deler sig da i den tekniske Opgave at ind- rette Virksomheden, saa at N faar en passende Størrelse og den p r i s p o 1 i t i s k e eller merkantile Opgave, som gælder Valget af a0.