Tycho Brahes Fortjenester Af Astronomien
en populær fremstilling

28 i et Aar. Man maa derfor først kende Solens til- syneladende Bevægelse nøje, saa at man ved, hvor langt den til enhver Tid er fra Jævndøgnspunktet, og dernæst gennem Solens Rektascension bestemme en Stjernes. Men før Kikkertens Opfindelse kunde Stjerner ikke observeres om Dagen, og Urene var som sagt ikke at lide paa, navnlig ikke i lange Tidsrum. I Oldtiden havde Hipparch derfor be- nyttet Maanen som Mellemled, idet den om Dagen kunde forbindes med Solen og efter Solnedgang med en eller liere Stjerner, men Detaillerne af hans Iagttagelser kender man ikke. En Nürnberger Astronom, Walther, havde i Slutningen af det femtende Aarhundrede forsøgt at bruge Venus i dette Øjemed, og Tycho Brahe gjorde nu det samme, medens han som sædvanligt søgte at fjerne alle Omstændigheder, der kunde virke forstyrrende paa Resultatet igennem Usikkerhed i Refraktion, Paral- lakse o. s. v. Paa Grund af dens langsomme Be- vægelse og ringe Diameter egnede Venus sig langt bedre end Maanen til dette Øjemed. Han fandt paa denne Maade den absolute Rektascension for den klareste Stjerne i Vædderens Billede, og ved Sammenligning af moderne Stedbestemmelser af denne Stjerne med hans Resultat viser det sig, at dette kun var en Fjerdedel af et Bueminut for lille, en overordentlig stor Nøjagtighed for den Tid. Derefter blev saa i Aarenes Løb Pladserne af andre Stjerner bestemte, idet deres Deklinationer (deres Afstande fra Ækvator) kunde maales direkte med