Jyske Havnespørgsmaal

31 Raaderum, at man altfor ofte har forsømt de forste til Gunst for de sidste, og da vi herhjemme næppe kunne være tjente med at stænge os ude fra denne Bevægelse, maa det være os tilladt at hidsætte nogle Træk af dens Livsytringer hos andre Nationer. Uagtet de store internationale Tangegjen- ncmfkæringer, som den fuldførte Suez- Kanal, den paabegyndte Panama-Kanal og den projekterede Kanal gjennem Landtangen ved Korinth, ere Udslag i stor Stil af den samme Bevægelse, skulle vi naturligvis ikke opholde os ved disse kolossale Foretagender, men stille Læseren nogle andre for Øje, der — om de end ere altfor storartede til at kunne direkte gives Anvendelse paa Vore Forhold — dog ville tjene til at aabne vor Tanke for, at ogsaa vi maa med. Vi Hente først et lille Træk fra en anden Verdensdel, for at vise, hvor udstrakt Be- vægelsen er. I Amerika fandtes der i 1837 en lille By med 4000 Indbyggere, dens Navn var Chikago, 30 Aar senere (i 1867) talte den 225,000 og 13 Aar derefter (i 1880) tæller den 500,000 Mennesker; men — vil nian udbryde — Chikago ligger jo midt inde i Landet, dens enorme Opsving skyldes jo Jernbanerne, Hvortil da dette Exempel her? Ja, visselig spille Jernbanerne her en stor Rolle, thi Byen har ikke mindre end 15 Banegaarde, og netop derfor lægge vi saa stor Vægt paa Exemplet, just derfor Have vi valgt det; thi skulde nogen By kunne synes at være uafhængig af Vandveje, maatte det dog vel være en, der er saa forsynet med Jernbaner, og dog er det saa langt fra, at man her har vist Ligegyldighed for at komme i direkte Sejlforbinbelse med Om- verdenen og med Havet, at saa Byer Have gjort større Anstrængelser i denne Retning, og de ere lykkedes saa godt, at man nu over Michigan—Hudson—Erie- og Ontarie- Søerne, ad St. Lorenzfloden og over Atlanterhavet kan sende Korn, Kjod og Flæsk lige fra Chikago direkte til England i Skibe, der laste 1000 Tons, uden at nogen Omladning behøves. Men hermed var nan end ikke tilfredsstillet paa dette Omraade; til Trods for Jernbanernes Mangfoldighed følte man Trang til endnu en Vandvej, og ved en Kanal bragte man Chikago i sejlbar Forbindelse med Missis- sippi, hvorved man aabnede sig Adgang ikke alene til Nebraska's, Colorado's, Kansas' og Texas' store Distrikter, men ogsaa til den mexikanske Havbugt, og Jnd- landsbyen har saaledes nu to Vandveje, der føre direkte til selve Oceanet. Der er ikke mindste Tvivl om, at Chikagos over- raskende Fremblomstring for en ikke ringe Del styldes disse Vandveje, og uden dem vilde den sandsynligvis have maattet nøjes med een Banegaard i Stedet for sine nu- værende femten. Vende vi oS nu til et andet Land, der ligger i vor nærmeste Nærhed, lad os da se om ben Bevægelse, vi have omtalt, ikke Har efterladt sig Spor der. Mange gaa omkring med uklare Ideer om, men med en urokkelig Tro paa, at Preussen kun tænler paa Militarismen, ofrer Alt paa denne Moloks Alter og Intet Har tilovers for produktive Formaal; men føl- gende Kjendsgjerninger ville formodentlig vise, at Danmark i alt Fald paa det Om- raade, Hvorpaa vi her bevæge os, ikke Har Ret til at lade Preussen Noget høre. Ved Lov af 12. Marts 1879 bevilgedes alene til Forbedringen af Vandvejene i Mark- Brandenburg 5,227,000 Reichsmark. Til Reguleringen af de 5 Floder s Weichsel, Oder, Elben, Weser og Rhinen bevilgedes paa Budgettet for 18s%i 5,333,000 Mk. og for 188‘/82 er opført 5,408,000 Mk., og det er Hensigten aarlig at bevilge en lig- nende Sum, indtil de nævnte Floder i Hele deres Længde og ved laveste Vandstand ere aabnede for Skibsfarten. Da Hertil vil medgaa henimod en Snes Aar, bliver — uden Renteberegning — alene disse Arbejder at beregne til ea. 100 Millioner Mark. Der er desuden i Sessionen 188%t af Regeringen forelagt et Memorandum om Reguleringen as Spree, Havel, Mosel, Pregel m. fl. Floder, hvortil der paa Bud- gettet for samme Aar forlangtes 2,482,000 Mk., og da disse Arbejder ville være at fortsætte i Løbet af en Halv Snes Aar, bliver den famlede Udgift hertil alene 25 Millioner. Lægger man Hertil Kanalise- ringen af Brahe, der lige er fuldført med en Bekostning af 1,200,000 Mk., af Metze, der med en Udgift af 3,500,000 Mark vil være færdig næste Aar, og . egnle- ringen as Floderne Lahn og Saar, der alt er fnldført, samt Udgifterne til ben foreftaaende af Warthe, Saale og Ems, vil man i Et og Alt naa op til en rund Sum af omtrent 150 Millioner Mark. Bien hermeb have vi knn omtalt For- bebringerne af de alt tilstedeværende, natur- lige Vandveje. Tilbage staar be projekte- rebe nye Kanalanlæg, af hvilke vi skulle frenihæve nogle af be vigtigste, som: 1) en Kanal mellem Rhinen og Biaas, an-