Sanseorganer

Snit gjennem højre øre, set forfra

Snit gjennem Hovedet forfra bagtil for at vise Næsesvælgrummets Beliggenhed

Blød Ballonsprøjte (halv størrelse)

Hudpapille med Følevorter

Tungen

Øret

Øreknoglerne

Øjet

Øjeæblerne med Muskler og Synsnerverne BB og DD Øjeæblernes forskjellige Drejningsaxer

Fig. 39. Haarkar i Øjet (10 gange forst.)

Fig. 1

Fig. 2

Fig. 3.

Fig. 4.

Fig. 5.; Fig. 6.

Fig. 7.

Fig. 8.

Fig. 9.

Fig. 10.

Fig. 12.

Fig. 13.

Fig. 14.

Fig. 15.

Fig. 16.

Fig. 17. 0,05mm

Fig. 18.

Fig. 19.

Fig. 20.

Fig. 18. Snit fra side til side gennem hjernen, foran den lille hjerne, der ikke er ramt af snittet. Man ser den store hjernes to hemisfærer med barklag, den hvide substans, furer og vindinger, hjernebjælken (A) de store hjerne-ganglier (C), mellemhjernen og den forlængede marv. Flere mindre »kærner« af grå substans ses i mellemhjernen. PB. de store ledningsbaner til og fra hjernen (projektionsba- nerne), K. disses krydsning. A. baner fra højre til venstre hemisfære gennem hjernebjælken (as- sociationsbaner). (Efter Villiger).

Fig. 21. De lokaliserede hjernecentrer på hemisfærernes udside. (Efter Villiger), a. bevægecentret og følecentret, adskilte ved den dybe centralfure. b. hørecentret.; Fig. 22. De lokaliserede hjernecentrer på hemisfærernes indside. (Efter Villiger), a. bevæge og følecentrerne. b. syns- centret. c. lugte- og smagscentret.

Fig. 26. Skema over tale-, læse- og skriftcentrerne (i venstre hemisfære). Efter Villiger. a. Hørecentret for de ubearbejdede tyd. A det peri fokale hørecentrum for erindringsbillederne af ordene, m. bevægelses- centret for læber, tunge, svælg osv. M. Det peri- fokale talecentrum i nederste venstre pandelap, hvor- fra de koordinerede impulser om de for ordenes dannelse fornødne bevægelser udgår til bevægelses- centret m. o. Synscentret i nakkelappen, der mod- tager synsindtrykkene fra øjet. O. det perifokale synscentruin, der opbevarer synsbillederne af bog- staverne og af deres kombination til ordbilleder. H. det perifokale skriftcentrum, hvor erindrings- billederne af håndens koordinerede bevægelser ved skrivning er samlede.

Fig. 46. Brydningen i 1. det fjerntsynede øje; 2. det nærsynede og 3. det langsynede øje.

Fig. 138. Vandret Gennemskæring af det menneskelige Øje.

Fig. 139. Et nærsynes Øje.; Fig. 140. Lysstraalernes Gang i et nærsynet Øje. AB Genstanden; b-a Billede paa Nethinden; O Lysstraalernes Skæringspunkt.

Fig. 141. Et langsynet Øje.; Fig. 142. Lysstraalernes Gang i et langsynet Øje. AB Genstanden; b a Billede paa Nethinden; O Lysstraalernes Skæringspunkt.

Tg. 1 Ret linje

Fig. 1 Øverste Figur er et Menneske embryo, efter Ecker; Figur 2 Et Hunde embryo, efter Bischoff

Fig.2 Det menneskelige Øre

Fig. 52. Cyllo leda, Linné, efter en Tegning af Trimen, hvor der vises Øjnenes ekstreme Varieringstilstand. A Eksemplar fra Mauritius, en Forvinges Overflade. A1 Eksemplar fra Natal, dito dito. B Eksemplar fra Java, en Bagvinges Overflade. B1 Eksemplar fra Mauritius, dito dito

Fig. 53. Paafuglefjer omtrent to Tredjedele af den naturlige Størrelse, med stor Omhu tegnet af Hr. Ford. Det gennemsigtige Bælte er paa Tegningen den yderste hvide Bue, som kun omgiver Øjets øvre Del

Fig. 54. Polyplectron chinqius. Parti af Haledækfjer med de to Øjne Naturlig Størrelse; Fig. 55. Polyplectron malaccense. Parti af en Haledækfjer, hvor de to Øjne til Dels flyder sammen. Naturlig Størrelse

Fig. 56. Argus-Fasanen. Del af Vingefjer af anden Orden med to fuldkomne Øjne a og b. A, B C osv. mørke Pletter, der løber skævt ned til et Øje. (Meget af Fanen på begge Sider, særlig paa venstre Side af Midtribben, er skaaret bort.)

Fig. 59. Parti nær ved Spidsen af en af Vingefjerene af anden Orden, der har fuldkomne, en Kugle i en Fordybning forestillende Øjne. a Den øverste Del. b Den øverste ufuldkomne, en Kugle i en Fordybning forestillende Øjne. (Skatteringen oven over den hvide Plet i Spidsen af Øjet er her en Smule for mørk.) c Fuldkomment Øje

Fig. 80

Lærebog I Optik

Ørets Pleje