Den Islandske Lods

Strømme. 29 Ud for alle Fjordene paa Islands NV.-Kyst lige til Straumnes sætter Floden NØ., Ebben SV. i; Floden sætter som alt nævnt ind langs Fjordenes S.-Side, Ebben langs N.-Siden, et Forhold der er af Vigtighed at erindre ved Fjordenes Besejling med Sejlskibe. Indtil 2 Sm fra Kysten vedbliver Floden at løbe N. hen i c. 1% Time efter det tilsvarende Højvands-Klokkeslet inde ved Land, og den løber som Regel noget længere end Ebben, der ogsaa er svagere. Strømskiftet falder senere, jo længere man er fra Kysten. I en Afstand af c. 20 Sm fra Kysten kan Floden beholdes henved tre Timer længere end inde ved Land. Skibe, der krydser N. paa, skal derfor mod Slutningen af Floden holde Styrbords Halse eller Bovten udefter. Paa Grund af den ret betydelige Forskel, der er i Flodens og Ebbens Styrke, er det langs hele Islands V.-Kyst altid besværligt at krydse sig S. paa. For Isafjardardjup er at bemærke, at Strømmen der saa godt som altid sætter ind langs S.-Siden. Et Skib, der med flov Kuling skal ind til Skutilsfjordr, maa derfor holde klos til Hnifsdalr-Huk for ikke af Strømmen at blive sat forbi Fjorden. Paa N.-Siden af Isafjardardjup løber Strømmen altid ud, hvad der for Hesteyrarfjørdr medfører den Fordel, at den saa godt som aldrig hjemsøges af Polarisen. Som alt bemærket er Flod og Ebbe paa Islands V.-Kyst underkastet de største Uregelmæssigheder, navnlig dog Ebben som den svageste; har saaledes stærke V.-lige og SV.-lige Vinde hersket i nogen Tid, kan den helt udeblive og Strømmen vedblive at løbe N. i, hvorimod Floden selv med N.-lig Storm vil ind- finde sig temmelig regelmæssig. Det er derfor denne, som Skibe særlig skal have Opmærksomheden henvendt paa. Med stiv N.-lig Kuling bør Skibe, især naar Floden løber haardest, vogte sig for at komme de fremspringende Pynter for nær paa Grund af de ud for dem staaende Strømraser, dette gælder navnlig Pynten ved Lâtrabjarg (Staalbjerg- Huk), hvor der under de nævnte Omstændigheder dannes en krap og voldsom Sø, som tidt har foraarsaget Skibe betydeligt Havari og for aabne Baade kan blive den sikre Undergang. Strømrasen ved Lâtrabjarg (Låtrarøst) skyldes ikke alene den S. fra kommende Flodbølge, men tillige hele den Vandmasse, der sam- tidig vælter ud fra Breidifjørdr. Landet selv er derfor i dette Tilfælde ikke at frygte, da Strømmen sætter ud fra det, og Baade siges at have bjærget sig ved at følge ganske klos til Kysten. Ebben kan selvfølgelig ogsaa, løbende mod en stiv S.-lig Kuling, danne en svær, krap Sø. Kommer man med stiv N.-lig Kuling eller Storm mod Floden ned langs Hukken ved Lâtrabjarg, da er man over det farligste, naar S.-Siden af Hukken viser sig som Trappetrin; kommer man med Ebben, da mærkes denne først ret, naar man har Skor ude.