Den Islandske Lods

30 Strømme. Langs V.-Kysten og især i Nærheden af Lätrabjarg er det med Springtids Flod ikke ualmindeligt at have en Strøm af 4 Knobs Fart. Ved Ritr, Straumnes og Køgr ligger ogsaa ofte svære Strømraser, der uden at være saa stærke som den ved Lätrabjarg dog er farlige for Baade og bør und- gaas af mindre Skibe. Ved Kap Nord drejer den langs V.-Kysten løbende varme Strøm Ø. i og følger langs N.-Kysten. Flodbølgens Forplantning sker i samme Retning, saa at Floden her, ligesom paa V.-Kysten, mærkes meget stærkere end Ebben; den forenede Virkning af Havstrøm og Flod er hyppig saa stærk, at alt Fiskeri fra Fartøj til Ankers bliver umuligt. Strømmen kæntrer et Par Timer efter Højvande ved Kysten, men er ligesaa upaalidelig som paa V.-Kysten, og ligesom der har Floden Overvægten. I rum Sø (c. 40 Sm fra Land) løber Overfladestrømmen næsten altid Ø. efter langs hele N.-Kysten selv paa de Tider, hvor Ebbe-Strømmen skulde løbe, men Strømmen er da meget svag. I c. 20 m Dybde løber en Understrøm V. efter. I alle Bugter paa Nordlandet søger Floden ind langs V.-Siden og ud langs Ø.-Siden, Ebben omvendt. I Hunaflôi (Skagastrand-Bugt) mærkes Ebben paa dens V.-Side ikke længere end til Drangarnir, der inden for er Strømmen altid indgaaende. Paa Skagafjørdr er Forholdene de samme, og paa Eyjafjørdr finder noget lignende Sted, idet den, i al Fald i Overfladen, næsten altid udgaaende Strøm er haardest paa Fjordens Ø.-Side. 0. for Melrakka-Sljetta er Strømforholdene særlig meget uregelmæssige, den V. fra kommende Strøm langs N.-Kysten møder nemlig her Polarstrømmen, og begge varierer i Styrke efter Aarstiden, hvortil endnu kommer den betydelige Indflydelse, Vinden har. En Del af den ovennævnte V. fra kommende Strøm gaar uden om Langanes og følger Ø.-Kysten S. paa, men den ydre Del af Strømmen drejer ved Mødet med Polarstrømmen N. i for derefter at følges V. hen med den N. for Island mod V. løbende Polarstrøm, der som Regel optræder som Under- strøm. En stærk Strømrase (Langanesrøst) findes ofte ud for Langanes, foraarsaget ved de store Vandmasser de to ovenomtalte Strømme her fører mod hinanden, og som yderligere forøges, naar Flodbølgen indfinder sig. Som alt nævnt beskylles Ø.-Kysten af Island af en kold N. fra kommende Strøm, hvis Bredde veksler meget med Aarstiden. Omtrent midt ud for Ø.-Kysten deler denne Strøm sig i to Dele, hvoraf den smalleste, V.-lige følger Kysten S. efter, medens den bredeste, Ø.-lige drejer udefter for at deltage i det store Kreds- løb i Nordhavet mellem Island og Norge. Vel er Vandstands-Forskellen betydelig mindre paa Ø.-Kysten end paa V.-Kysten, men Strømmen kan desuagtet løbe betydeligt stærkere. Ebbe-Strømmen