Den Islandske Lods

Strømme. — Is. 31 kan løbe med 3 à 4 Knobs Fart. Ligesom paa V.-Kysten vedbliver Floden i et Par Sm Afstand fra Land at løbe 1% Time efter Højvande ved Kysten, og Strøm- skifte falder senere, jo længere man kommer ud fra Land. Ebbe og Flod er i det Hele taget underkastet de største Uregelmæssigheder; med stiv N.-lig Kuling udebliver Ebbe-Strømmen saaledes næsten ganske. Floden sætter ved sin Be- gyndelse mere ind paa Land end ved sin Slutning. Floden sætter ind langs N.- Siden og ud langs S.-Siden af Fjordene, og Ebben løber omvendt. Paa den S.-lige Del af Ø.-Kysten er Strømmen uregelmæssig, da Vind og Vejr har stor Indflydelse, men ud for SØ.-Kysten løber Strømmen i begge Ret- ninger meget haardt, hvilket man maa mærke sig vel under Sejlads i Taage ved Anduvning af de S.-lige Fjorde. I Farvandet ud for Berufjørdr, mellem Papey og de omliggende Øer og Skær, er Strømmen i Særdeleshed haard og kan ved Springtid naa en Hastighed af c. 7 Knob. Paa S.-Kysten af Island er Strømmen meget uregelmæssig; den frem- herskende Strøm kommer 0. fra og taber i Styrke V. efter; som nævnt kan der paa SØ.-Kysten træffes stærk Strøm, og dette gælder ogsaa den Ø.-lige S.-Kyst, hvor man maa vogte sig for den 0. fra kommende Strøm, der sætter haardt ind i Medalland-Bugt, hvor den har foraarsaget mange Strandinger. Floden kommer 0. fra, Ebben V. fra, men de er hverken stærke eller regel- mæssige og faar kun nogen Betydning, naar de møder Hindring, som ud for frem- springende Pynter eller mellem Vestmannaeyjar. Ebben kan helt udeblive og Strømmen være Ø.-lig i flere Etmaal. Is. En af de værste Landeplager for Island er den Drivis, der paa visse Tider af Aaret ret hyppigt hjemsøger dets N.-Kyst og om end i mindre Grad baade Ø.-Kysten og V.-Kysten. Den er ikke alene en fuldstændig Hindring for Fiskeri og Sejlads, men den kan ved sin Indflydelse paa Klimaet og derigennem paa Vegetationen og Dyrelivet ogsaa foraarsage de største Forstyrrelser og Ulykker paa Landjorden. For Isens Ankomst kan slet ingen Regler gives; to, undertiden tre Aar i Træk kan den udeblive, medens strenge Isaar kan komme saavel isoleret som følgende efter hinanden. Uagtet Oplysningerne om Isens Forekomst ved Island er ret sparsomme, naar man ser bort fra de senere Aar, foreligger der dog for ialt 109 Aar saadanne Oplysninger, at man kan danne sig et nogenlunde rigtigt Overblik over, hvorledes Isen i disse Aar i Hovedtrækkene er optraadt ved Island1). 1i „Den grönländska drifisen vid Island“ af Th. Thoroddsen. Ymer 1884. „Isforholdene i Nordhavet 1877—1892“ af O. Ryder. Tidsskrift for Søvæsen 1896. „Isforholdene i de arktiske Have“. Nautisk-meteorologiske Aarbøger.