Den Islandske Lods

Is. 33 For hvert fuldstændig isfrit Aar er der saaledes 4 Aar med Is af kortere eller længere Varighed. Halvdelen af Aarene har Is længere end 1 Maaned. Nogen udpræget Periodicitet med Hensyn til Isens Forekomst kan ikke findes. Til Tider kan isfri Aar veksle med Aar med megen Is, og til andre Tider kan en Række Aar med megen Is følge efter hinanden, og det samme gælder om isfri Aar. Der er saaledes fra 1827—1840 observeret Is i ialt c. 30 Maaneder, men derimod fra 1840—1854 kun i ialt 4 Maaneder. I de sidste 16 Aar (1895—1910) har kun 2 Aar (1896 og 1902) haft Is i mere end 3 Maaneder, og de øvrige Aar havde kun meget lidt Is. Det er en Selvfølge, at ovenstaaende Oplysninger kun giver Isens Fore- komst i store Træk, idet der f. Eks. i Isperioder kan være kortere eller længere isfri Afbrydelser, som ikke er tagne i Betragtning. Naar der her tales om Is, menes dermed de store Masser, som kan være til Hinder for Sejladsen, men ikke enkelte Skodser, som kan træffes næsten hvert Aar. Isen, der hjemsøger Islands Kyster, hører til den Is, der af Polarstrømmen føres S. paa mellem Grønland og Spitsbergen, den bestaar dels af store, jævne Flager, dels af saadanne, der har været udsat for Skruning, hvorved mindre Flager kommer til at ligge ovenpaa hinanden, og Skodser af ret betydelig Højde dannes. Isfjelde er en Sjældenhed i denne Is. De Kræfter, der bevæger Isen, er Strøm og Vind; at disse er Strømmen den virksomste, dels fordi den har en meget større Masse at virke paa, idet et flydende Isskods har et mange Gange større Volumen under end over Vandet, hvorfor man ogsaa ofte ser Isen bevæge sig med en ikke ringe Hastighed lige op mod Vinden, dels fordi Strømmen er en mere regelmæssig virkende Kraft end Vinden. Voldsomme Storme er selvfølgelig en vigtig Faktor i Isens Bevægelse men de opnaar ikke at give Isen nogen stor Fart; falder derimod Strøm og Vind sammen i Retning, er det en utrolig Fart, hvormed Isen kan blive bevæget. Isen viser sig som Regel først ved Kap Nord, men aldrig i betydelige Mængder, uden at der i Forvejen har hersket svære NV.-lige eller V.-lige Storme. Er Isen NV. eller V. fra naaet til Kap Nord, føres den af den der herskende V.-lige Strøm langs N.-Kysten i større eller mindre Afstand fra Land. Den langs V.-Siden af Skagastrand-Bugt stærkt indgaaende Strøm kan vel føre mindre Masser med sig, og man har ofte set dem blive førte ind imod en halv Storm; men store Masser tilføres imidlertid først denne saa vel som de andre Bugter, naar Isen paa sin Drift langs N.-Kysten møder haarde N.-lige eller NV.-lige Storme, som pakker Isen til Landet, hyppigst ledsagende den med stærkt Snefald. Drives Isen paa denne Maade ind, da ligger Melrakka-Sljetta, Skagastrand-Halvø og andre frem- springende Pynter som Fangearme, der favner Isen og ikke let giver Slip paa den igen. Det kan lejlighedsvis se ud, som om Isen kom NØ. fra, men det fejlagtige i denne Opfattelse vil forstaas af den foregaaende Forklaring og af den Omstæn- dighed, at Isen ikke viser sig paa N.-Kysten, før den er kommen ind til Kap 5