Den Islandske Lods

34 Is. Nord. Den Is, der tilføres Kysten paa denne Maade, er den varigste, dels fordi den altid optræder i stor Mængde, dels fordi den de N.-lige Vinde ledsagende Kulde straks sammenbinder den til.en fast Masse. NØ.-lige Vinde sætter vel ogsaa Isen ind paa N.-Kysten, men aldrig i store, sammenhængende Masser. Føres som ovenfor nævnt store Masser af Is uforstyrret langs N.-Kysten og mødes de ved Melrakka-Sljetta af heftige N.-lige Storme, trykkes Isen til Land og Ø. efter, hvor Thistilfjørdr fyldes med et fast Isdække, medens det fremsprin- gende Langanes sætter en Stopper for Isens videre Fremtrængen. Vedbliver Isen imidlertid at presse paa V. fra, vokser den faste Is N. efter, Langanes holder den ikke mere tilbage, og nu føres den med Polarstrømmen ned langs Ø.-Kysten, hvor den kan forene sig med Is, som Polarstrømmen selv fører med. Møder Isen her Ø.-lige Storme, pakkes 0.-Kystens Bugter og Fjorde fulde, dog sjældent S. for Gerpir. Man har dog om end saare sjældent set Isen ligge fast mod Land helt ned til Eystrahorn. Det er en hel Undtagelse, at Isen kommer til 0.-Kysten førend til N.- Kysten, og i saa Fald maa Isen være tilført af den Arm af Polarstrømmen, der gaar ned langs Islands Ø.-Kyst. Paa S.-Kysten hører Isen til Sjældenhederne, men i strenge Isaar er det dog set, at løse Skodser i endog ret betydeligt Antal er blevet ført V. efter hen til Vestmannaeyjar. Findes store Masser af Is ved Kap Nord, kan den ogsaa vise sig paa V.- Kysten; hele Isafjardardjup kan fyldes, men Besejlingen af de S.-ligere Fjorde forhindres sjældent, og ned forbi Patreksfjørdr vides Isen ikke at have ligget til Land. Isen forlader altid først 0.-Kysten, som Regel dreven bort af en SV.-lig Storm; mør, som den allerede er af Solvarmen og Fjordenes ferske Smeltevand, bliver den hurtig tilintetgjort, efterhaanden som den kommer S. paa. Naar Isen forlader N.-Kysten, og dens Bugter, følger den først Kysten Ø. efter og bliver 0. for Melrakka-Sljetta borte i NØ.-lig Retning, ført af Strømmen; det er aldrig iagttaget, at Isen, der har forladt N.-Kysten, har indfunden sig paa 0.-Kysten. Saalænge Isen driver i Havet N. for Island, er Vejret meget foranderligt og stormfuldt, Taage og Sne hyppige, og selv en stiv Kuling varer sjældent mere end tolv Timer, men saa snart Isen er fast til Land, forandrer det sig til Stille med klar Himmel og let Frost. Isens hyppige Ledsager er Taagen, hvorfor den største Forsigtighed maa anvendes paa Steder, hvor man kan vente at træffe Is. Paa N.-Kysten kan man hele Aaret møde Is om end kun i enkelte Maaneder i saadanne Mængder, at den er en Hindring for Sejladsen. Et pludseligt Fald af flere Grader i Vandets Temperatur, særligt naar Temperaturen gaar ned til Nul og derunder, er et sikkert Tegn paa Isens Nær-