Den Islandske Lods

Is. 35 værelse, derimod antydes de store, enkeltvis forekommende Isfjelde, som især om Efteraaret kan mødes, ikke ved noget Temperaturfald; men man kan ad- vares om deres Nærværelse ved den Klaring, som de selv i den tætteste Taage har om sig. Klaringen svarer til det saakaldte Isblink, der altid staar i Luften over store Masser af Havis. Det vil af det Foregaaende forstaas, hvilken Hindring og Fare Isen er for Besejlingen af Islands N.- og Ø.-Kyst, saavel ved de Masser og Dimensioner, hvormed den kan optræde, som ved den Fart, hvormed den kan flytte sig. Der er jo nu Dampskibsfart paa Island hele Aaret rundt, træffes Ø.-Kysten blokeret, maa Skibene holde Søen og det langt fra Land for ikke at komme i Kollision med Isen, naar den gaar bort; det sikreste paa denne Tid af Aaret vil være at søge Berufjørdr; men som alt sagt er Is paa Ø.-Kysten sjælden. Skal Skibet til Nordlandet, og dette er blokeret af Isen, vil det som Regel træffe den ved Langanes. Forsøge at omsejle den i N. vil altid være forgæves, og der bliver altsaa kun den Udvej at holde Søen, hvis man ikke vil søge Havn. Ogsaa i saa Fald maa Berufførdr anbefales, medens det maa fraraades at søge de N.-ligere Fjorde, der kan hjemsøges af Isen, hvis denne kommer rundt Langanes. Man har Eksempler paa, at Skibe, der paa Vopnafjørdr har afventet Isens Bort- gang fra Langanes, der er blevet skruet itu. En anden Udvej er der, særligt for de Skibe, som er bestemt til den V.-lige Del af Nordlandet, nemlig den, at gaa S. og V. om Island og da søge frem V. fra; da Isens Drift er mod Ø., har man mange Eksempler paa, at dette er lykkedes, og denne Fremgangsmaade har endelig den Fordel, at er Vejen ogsaa spærret ved Kap Nord, kan man afvente Isens Bortgang paa en af Nordvest-Fjordene, hvor Skibet ligger sikkert. Lidt senere paa Aaret, naar Isen ikke længere danner nogen fast, sammen- hængende Masse, kan der være Tale om at sætte ind i den, og man har ofte set, at Skibe, der har dristet sig dertil ved Langanes, efter en Dags besværlig Sejlads har truffet aabent Vand. Isen kan ogsaa ofte, især V. paa, lade en smal Rende aaben mellem sig og Land, i hvilken Skibe med Held har sat igennem og naaet deres Bestemmelsessted. Begge Dele fordrer Erfaring og Dristighed; thi i det første Tilfælde kan Skibet blive skruet itu, i det andet skruet paa Land. Med Udsigt til S.-lige og V.-lige Vinde og i Nærheden af Springtid maa det anses for forbundet med mindre Risiko at gaa inden om Isen end at sætte ind i den, selv om den er temmelig spredt. For et Dampskib er Risikoen selvfølgelig mindre end for et Sejlskib. Hvad selve Sejladsen mellem Isskodserne angaar, maa man vogte sig vel for den under Vandet udskydende Fod, som de fleste store Skodser har; man maa vogte sig for at tørne selv smaa Skodser for haardt, da disse, navnlig naar de er dannet af Ferskvandsis, er haarde som Klipper, inden de hen paa Sommeren