Den Islandske Lods

Misvisning. — Strandings-Statistik. 37 man skal op paa for at være uden for disse Paavirkninger, vides ikke, men paa 140 m Dybde er der iagttaget Udslag af Kompasnaalen paa c. 1 Streg. Forstyrrelserne ytrer sig paa højst forskellig Maade, nogle Steder bliver Kompasset helt dødt, andre Steder slaar Kompasnaalen pludselig ud snart til den ene Side, snart til den anden, atter andre Steder paavirkes Kompasnaalen langsomt, saa Udslaget er vanskeligt at iagttage og bliver herved mere farlige, da Forstyrrelsen let undgaar Opmærksomheden. I Reglen strækker de magnetiske Forstyrrelser sig kun over kortere Strækninger, men de kan imidlertid ogsaa strække sig over flere Sm, dog har de store Udslag kun ringe Udstrækning. I den seneste Tid er der fremkommet Beretninger om, at Taage skulde kunne medføre magnetiske Forstyrrelser; hertil skal det bemærkes, at de magnetiske Observatorier i Kew og Greenwich, der ofte hjemsøges af Taage, aldrig har obser- veret Paavirkninger paa Magnetnaalen paa Grund af Taage, samt at de paalide- lige Undersøgelser, der har kunnet anstilles med Hensyn til Skibskompassets Paavirkninger under Taage, giver samme Resultat: at Taage ikke frembringer magnetiske Forstyrrelser1). De magnetiske Forstyrrelser vil blive omtalt paa de respektive Steder i den islandske Lods. Strandinger. Ved Islands Kyster er i Løbet af 25 Aar, nemlig fra 1879 til 1903, ialt fore- faldet 237 Strandinger eller c. 9 om Aaret. I omstaaende Tabel er Aarsagerne til Strandingerne opført under tre Ru- brikker, nemlig »Forlis under Sejlads«, »Drevet fra Ankerplads« og »Anden Aarsag«. I Rubrikken »Forlis under Sejlads« er medtaget alle Strandinger, der er forefaldet, naar Skibet ikke har ligget til Ankers, men er drevet i Land af Storm og Strøm, er sejlet eller drevet i Land paa Grund af Taage, Tykning, Mørke, mangelfuld Navigering eller Uagtsomhed, eller er sejlet paa Land eller sunket efter at være stødt paa Skær. I Rubrikken »Drevet fra Ankerplads« er foruden Skibe, der er drevet i Land, desuden medtaget Strandinger foranlediget ved, at Skibe ved at forlade en Ankerplads paa Grund af Storm har sejlet sig paa Land. Under Ru- brikken »Anden Aarsag« er opført Skibe, der er sejlet paa Land eller sunket efter Kollission med Is eller med andet Skib eller efter at være sprunget læk, samt Forlis, til hvilke Aarsagen er ubekendt. Som Regel er alle de strandede Skibe blevet fuldstændig Vrag, og kun i nogle ganske enkelte Tilfælde, naar Strandingen er sket inde i en Fjord, er det lykkedes at bjærge Skibet. Aarsagerne til Strandingerne fordeler sig saaledes: 98 Skibe — 41 pCt. — er forlist under Sejlads, 103 Skibe — 44 pCt. — er drevet i Land fra Ankerplads, 1) „Elementary manual for the deviations of the compass in iron ships". 1904. „Annalen der Hydrographie“. 1910. Hefte X.