ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
38 Strandings-Statistik. og for Restens Vedkommende, 36 Skibe — 15 pCt. — er Aarsagen ubekendt eller tilfældig. Forholdet mellem Aarsagerne til Strandingerne er dog fuldstændig forandret i det sidste Femaar (1899—1903), idet der i dette er forlist over dobbelt saa mange Skibe under Sejlads som i noget tidligere Femaar, medens færre Skibe end tidligere er drevet i Land fra Ankerplads. Forholdet var saaledes: 67 pCt. paa Forlis under Sejlads, 24 pCt. paa Forlis fra Ankerplads og 9 pCt. paa Forlis af anden Aarsag. Med Hensyn til de i omstaaende Tabel opførte Kyststrækninger betegner »V.-Kysten« Strækningen fra Reykjanes til Kap Nord, »N.-Kysten« Strækningen fra Kap Nord til Langanes, »Ø.-Kysten« Strækningen fra Langanes til Eystrahorn og endelig »S.-Kysten« Strækningen fra Eystrahorn til Reykjanes. Af Fordelingen af Strandinger paa de forskellige Kyster fremgaar, at de fleste Skibe, nemlig 90, er forlist paa V.-Kysten af Landet, deraf 43 paa Reykjanes Halvøen og i den S.-lige Del af Faxaflôi, 59 paa N.-Kysten, 33 paa Ø.-Kysten og 55 paa S.-Kysten. Strandingernes Antal paa den S.-lige Del af V.-Kysten og paa S.-Kysten er i de senere Aar i Tiltagende, medens Antallet af Strandinger paa N.-Kysten og Ø.-Kysten i den hele Periode omtrent er uforandret. Hvad Arten af de strandede Skibe angaar, vil man se, at der omtrent er strandet lige saa mange Fiskerskibe som Handelsskibe. Stranding af Dampskibe er nu hyppigere end tidligere, hvilket skyldes den store Tilvækst i Dampskibs- flaaden, medens Antallet af Strandinger af Sejlskibe samtidig aftager. Især viser det sig grelt, hvorledes Antallet af Strandinger af Damp-Fiskerskibe, der saa godt som ikke har været benyttet ved Island mere end en halv Snes Aar, tiltager, saaledes at der i det sidste Femaar har fundet 16 Strandinger af disse Sted eller omtrent 30 pCt. af alle Strandinger. Disse fordeler sig saaledes paa de enkelte Aar: 1899-3, 1900-2, 1901—2, 1902-4, og 1903-5. Naar man alene tager Hensyn til Skibe forlist under Sejlads, er i alle 25 Aar 38 (39 pCt.) af Strandingerne forefaldet paa V.-Kysten og 30 (31 pCt.) paa S.-Kysten. Af disse sidste falder 10 paa den korte Strækning mellem Skap- taros og Kudafljôt, 0. for Portland. Paa V.-Kysten er i det sidste Femaar fore- faldet omtrent dobbelt saa mange Strandinger som i noget tidligere Femaar, og paa S.-Kysten omtrent tre Gange saa mange. Af Skibe forlist under Sejlads var 8 pCt. Dampskibe, 38 pCt. Sejlskibe, 18 pCt. Damp-Fiskerskibe og 36 pCt. Sejl-Fiskerskibe. Dampskibenes Forlis er i de sidste Femaar jævnt tiltagende, medens Sejlskibenes Antal er uforandret, eller maaske snarere lidt aftagende. I det sidste Femaar er der forlist over dobbelt saa mange Skibe, nemlig 37, som i noget af de tidligere Femaar; af disse er de 27 Fiskerskibe og heraf endog 16 Damp-Fiskerskibe, hvoraf 7 har sejlet sig i Land paa den S.-lige V.-Kyst, deraf 4 paa Strækningen Reykjanes— Skagi, og 8 paa S.-Kysten, deraf 4 i Medalland-Bugt. Naar der i de tidligere Femaar kun findes