Den Islandske Lods

Anduvning m. m. 43 åog gælder det mindre med N.-lig end med andre Vinde. Sejler man f. Eks. fra Langanes V. efter i Taage, hører denne hyppigt op ved Melrakka-Sljetta, og i Skagastrand-Bugt har man ofte forskellig Vind fra den, der staar Ø. for Skaga- strand-Halvø. Ø.-Kysten er mere hjemsøgt af Taage end N.-Kysten, og dens Oprindelse maa her ligesom paa N.-Kysten for en Del tilskrives de langs Kysten gaaende kolde og varme Strømme. Skønt man paa Ø.-Kysten kan have Taage i alle Maaneder af Aåret, er den dog hyppigst i Juli og August. I disse Maaneder kan man altid vente at faa Taage, saa længe Vinden staar paa eller langs med Land. Med S.-lige Vinde holder den sig gerne tæt til Land mellem Eystrahorn og Gerpir; men N. herfor kan der langs Land være et taagefrit Bælte, som bliver bredere jo længere man kommer N. paa, hvor Landet bøjer mod NV. Kommer man med S.-lig Vind fra Søen, kan man som oftest, naar man er 4 à 6 Sm fra Land, se en svag Lysning, der viser sig gennem Taagen i alle Fjordmundinger, og som antyder, at det er klart inde paa Fjordene. Med SØ.-lige og Ø.-lige Vinde er Taagen tættest og ligger da gerne tæt til Kysten fra Vestrahorn til Melrakka-Sljetta. Jo svagere Vinden er, des tættere er Taagen, men inde paa Fjordene hæver den sig gerne lidt over Vandfladen, saa at der er nogenlunde sigtbart. Med Stille kan Taagen ligge tæt overalt. Med NØ.-lige Vinde er der gerne Regn- eller Snetykning. Naar Vinden drejer fra Land, fjerner Taagebanken sig efterhaanden. Paa S.-Kysten bliver Taagen V. for Ingolfshøfdi mindre hyppig og paa V.-Kysten hører den til Sjældenhederne, naar ikke store Ismasser er til Stede i Danmark-Stræde. I øvrigt henvises til hvad ovenfor er sagt om Taage. (Se Side 24.) Vagere. Man bør ikke stole paa, at Vagerne er paa Plads og i Orden. Fyr. Fyrene tændes % Time efter Solnedgang og slukkes y Time før Sol- opgang. Flammens Højde er angivet over daglig Højvande. Ved Lysvinkel forstaas den Del af Horisonten, hvorover Fyret lyser; hvor ingen Lysvinkel er anført, lyser Fyret Farvandet rundt. Hvor hyret viser forskelligt farvet Lys, er Synsvidden kun anført for det kraftigste Lys. Da isolerede Fyr uden Vagt eller dagligt Tilsyn kan være udsat for utidig Slukning, maa dette Forhold erindres ved deres Anvendelse under Navigering. I øvrigt henvises til den af Søkort-Arkivet udgivne Fyrfortegnelse. Ved Vandfyldning paa de islandske Fjorde maa man undgaa de Vandløb, som passerer bebyggede Steder, da Vandet i dem kan være forurenet og farligt for Sundheden.