ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
42 Anduvning m. m. Skibe bestemt til de S.-lige Fjorde paa Ø.-Kysten kan ogsaa søge at faa Kending af Eystrahorn og Vestrahorn, naar det f. Eks. med vedholdende N.-lige Vinde skulde være formaalstjenligt, men de har her vanskeligere Strømforhold at kæmpe med; ved Paalandsvind er det vanskeligere at klare Landet fra sig, og endelig er Taage meget hyppig paa denne Kyst. Paa den S.-lige Ø.-Kyst bør man i Taage og med Usikkerhed i Bestikket holde sig uden for 100 m Grænsen. Indsejlingen i Fjordene kan tidt frembyde stor Vanskelighed; thi medens det til Søs kan blæse en Paalandsstorm, kan der samtidig staa stiv Kuling ud af Fjorden, eller det kan være Stille, saa at Skibet uden Skibsmagt kan komme i svær Sø. I den gode Aarstid indfinder sig en regelmæssig Sø- og Landbrise, Hav- og Landgaale kalder Islænderne den, som det gælder at benytte i Forbindelse med Ebbe og Flod. Med Vinden tværs paa Fjorden maa man hverken holde for klos til den læ eller til den luv Side; ved den læ Side kan dannes Stille ved Vindens Tilbage- kast fra de høje Fjeldvægge; paa den luv Side af Fjorden, hvor Fjeldene danner fuldstændig Læ, kan Fjeldkastene blive saa meget mere følelige. Endnu en Vanskelighed ved Besejlingen af Fjordene ligger deri, at Sejl- føringen maa være ringere end ved almindelig Sejlads paa Grund af de heftige Fjeldkast, der kan være meget farlige for Sejlskibe. Særlig Grund til Forsigtighed er der, naar Skyerne ligger tungt og langt ned ad Fjeldsiderne; holder Skyerne sig derimod mere til Fjeldtoppene, er lysere og driver let for Vinden, er Faren mindre og Kastene i ethvert Tilfælde svagere. Faar man pludselig Stille ved at komme ind paa en Fjord, kan det kun anbefales som en god Forsigtighedsregel, saa snart man er i smult Vande, at have en Baad affiret til Hjælp ved Vending og Bugsering. Hvad ovenfor er sagt gælder kun Sejlskibe; hurtige og kraftige Dampskibe kan selvfølgelig sætte sig ud over mange af de Hensyn, de førstnævnte Skibe maa tage. Ved Anduvning og ved Sejladsen rundt om Øen i usigtbart Vejr kan Skibe nu, efter Opmaalingen Landet rundt er fuldført, faa en fortrinlig Vejledning ved at benytte Loddet, idet de pludselige Forandringer i Dybden, ved rigtig Be- nyttelse af Loddet, mange Steder kan anvendes som Stedsbestemmelse. Ved Anduvning om Natten har man paa S.-Kysten Vejledning af Portland og Heimaey Fyr, paa Ø.-Kysten af Dalatangi Fyr og paa N.-Kysten af Langanes Fyr. Paa N.- og Ø.-Kysten er Taagen en af de værste Hindringer, der lægges Sejladsen i Vejen. For N.-Kystens Vedkommende maa Grunden til Taagen søges i den om end fjerne, dog altid isførende Polarstrøms Møde med den S.-ligere, varme Strøm; en frisk N.-lig Vind er derfor paa N.-Kysten en sikker Taagebringer. Ikke alene for Taagen, men for Vejret i Almindelighed findes paa N.-Kysten to meteorologiske Grænseskel, nemlig Melrakka-Sljetta og Skagastrand-Halvø;