Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning

ce ad Ministeriet. Ministeriet (General- Efter den foreslaaede Ordning stilles Generaldirektøren med sin Sted- direktøren). fortræder, Vicedirektøren, direkte under Ministeren for offentlige Arbejder som en Departementschef, og, som ovenfor berørt, forudsættes det, at han vil udøve sin Virksomhed ved personligt Tilsyn med de enkelte Forvaltningsgrene og Forhandling med Etatens Embedsmænd og andre paa Stedet, alt under hyppige Rejser i Ind- og Udland. Om at gribe ind i den stedlige Styrelse eller andetsteds med det samme vil der formentlig kun undtagelsesvis kunne blive Tale; den rejsende, forret- ningsdygtige, men med Hensyn til Jernbanevæsen rimeligvis ret usagkyndige Generaldirektør vil være henvist til at gøre sine Notater og ved Tilbagekomsten lade Sagen undersøge gennem sit ministerielle Sekretariat, derunder navnlig indhente de fornødne Erklæringer. Naar der nu skal være Mening i Oprettelsen af de overordnede Melleminstanser: den sagkyndige Centralstyrelse (Generaldi- rektoratet) og den ansvarlige Distriktsleder, maa disse naturligvis i givet Til- fælde høres foruden den direkte implicerede Sektion og vedkommende Station, Overbanemesterstrækning, Lokomotivdepot eller muligt et andet udøvende Or- gan, og Generaldirektøren vil derefter til sin Tid modtage et Referat af Sagen, baseret paa de indhentede Erklæringer og Oplysninger fra det i de Heste Til- fælde usagkyndige ministerielle Sekretariat og herefter træffe endelig Afgørelse i denne. Han kan naturligvis tilkalde vedkommende Afdelingschef i Centralsty- relsen til Drøftelse af Sagen, men hvad enten han gør det eller ej, bliver det hele en meget omstændelig og langsom Forretningsgang, der absolut ikke synes at byde Fordele fremfor den nuværende Ordning. Hertil kommer yderligere den store Ulempe, at det vil være umuligt for en Generaldirektør selvstændigt at lede og følge med ved Banernes Styrelse, naar han, som forudsat, en stor Del af Aaret er fraværende fra sit Kontor, hvor Sagerne uanset lians Fraværelse maa gaa deres Gang. Ved den foreslaaede Ordning bliver det derfor praktisk set ikke Generaldirektøren, der altid er paa Rejser, men den hjemmeværende Vicedirek- tør i Forbindelse med Sekretariatet, der faar Overledelsen af Statsbanerne i sin Haand. Af Udtalelserne paa Betænkningens Side 16, 1ste Stykke for oven, faar man det Indtryk, at Udvalget mener, at den foreslaaede Ordning svarer til den ved Postvæsenet gældende, hvor Generaldirektøren for Post- og Befordringsvæ- senet som en Departementschef staar direkte under Indenrigsministeren. Denne Mening er imidlertid ganske urigtig. Man kan godt være enig med Udvalget i, at Postvæsenets Ordning er simplere og mere hensigtsmæssig end den nuvæ- rende Ordning for Statsbanestyrelsen, idet det ubetinget er en Fordel, at der ikke mellem den øverste Leder af Banerne og Ministeren indskydes et ministe- rielt Departement, men det er blot ikke det, der opnaas ved Udvalgets For- slag. Det vilde være en til Postvæsenets svarende Ordning, hvis hele den nu- værende Generaldirektion blev gjort til et ministerielt Departement direkte un- der Ministeren, saaledes at Generaldirektøren for Statsbanerne blev Ministerial- direktør og Direktørerne og øvrige ansatte i Statsbanernes Generaldirektion mi- nisterielle Embedsmænd. Ved en saadan Ordning vilde man kunne spare et Led i Administrationen og meget af det Arbejde, der nu udføres i Generaldi- rektionen og i Ministeriet. Om enhver nok saa ubetydelig Sag, hvorom der sker Henvendelse til Ministeriet, maa dette for Tiden udbede sig Generaldirektionens