Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning

 synes Statsbaneudvalget ikke at have tillagt nogen Betydning, skønt det forlængst er anerkendt mange Steder i Udlandet og ved enkelte større fabrikker i Ind- landet, hvor man derfor ogsaa finder Ingeniører anbragt midt i Værkstederne, for at de stadig og let kan komme i Berøring med Værkmestre, Arbejdere og fremfor alt med Arbejdet selv. De Erfaringer, der i saa Henseende er indvundne i Statsbanernes Værksteder, har allerede vist sig særdeles frugtbringende. Forslaget om Ansættelse af Overværkmestre kan derfor ikke anbefales, hvorimod man maa anse det for rigtigst at anbringe cn Ingeniør i hvert af Værkstedernes to Hovedafdelinger. For saa vidt man har tænkt sig, at Overværkmestrenes Indførelse skulde kunne bidrage til en Indskrænkning af Værkmestrenes Antal, maa hertil be- mærkes, at man vel kan henlægge almindeligt Skriverarbejde til Overværkmeste- rens Kontor, men man kan derimod ikke forlange, at et almindeligt Skriverper- sonale skal kunne udøve nogen saglig Kontrol med eller Kritik overfor det Ma- teriale, det bearbejder, og derfor vil man aldrig, saa længe Akkordsystemet be- vares i Statsbanernes Værksteder, kunne fritage Værkmestrene for en omhygge- lig, kritisk Gennemgang af Arbejdernes Akkordbøger til Sikring imod de des- værre ikke ukendte Uregelmæssigheder i Arbejdernes Førelse af disse. En væ- sentlig Indskrænkning af Værkmestrenes Antal vil utvivlsomt svække denhaardt tiltrængte Kontrol og er derfor forkastelig, men den er ogsaa urimelig af den Grund, at en Værkmester har tjent til sin Løn og mere til, hvis han blot ved omhyggelig Varetagelse af sin Gerning sparer Statsbanerne for to middelmaadige Arl )C j dcrc Som Forholdene har udviklet sig, kan man sjældent vente noget Initiativ fra Arbejdernes Side, men vel fra Ledelsen, der omfattei Tjenesten med den største Interesse, og clet er derfor ogsaa i Almindelighed urigtigt at spare i Utide paa det overordnede Personale, thi kun ved dettes virksomme Tilsyn kan det store, underordnede Personales Antal holdes indenfor rimelige Grænser, og det er netop dette Personale, der ved sin Talrighed koster Statsbanerne de mange Penge, og som vil komme til at koste mere endnu, alt eftersom dets Krav om højere Løn og kortere Arbejdstid tager større og større Fart. Mod Udvalgets Bemærkninger om de til Værkstederne i Kjøbenhavn og Aarhus knyttede Laboratorier skal man kun indvende, at der ingen Anledning er til at samle saa meget som muligt af Virksomheden i Kjøbenhavn, da det blot fører til en bekostelig Udvikling af det derværende Laboratorium med faste Ingeniørassistenter o. s. v., saa at Lederen af Laboratoriet ender med at blive tilsynsførende i Steden for selv at deltage virksomt i det daglige Arbejde. Laboratoriearbejdet kræver videnskabeligt uddannet Personale, og dette Personale bør derfor lønnes paa en Maade, som staar i et rimeligt Forhold til den paa Uddannelsen anvendte Tid og Bekostning. Af den Grund bør man nøjes med to fast ansatte Kemikere, een i Kjøbenhavn og een i Aarhus, fordele Arbejdet saa ligeligt imellem dem som muligt og lønne dem begge som Maskin- ingeniører. Hvis der i særlig travle Perioder kræves yderligere Arbejdskraft, bør denne kun bestaa i midlertidig antagne unge Polyteknikere, der antages som Ekstrafolk.