Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 87
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
Lonniugsspørgsmaal in. v.
Udvalgets Lønningsforslag.
Med Hensyn til det af Udvalget rejste Lønspørgsmaal ni. v. (Betænk-
ningens Afsnit C, Side 51 o. f.) skal man i Anledning af Punkt 1 kun hen-
lede Opmærksomheden paa, at det synes urigtigt at lønne Centralstyrelsens Kontor-
chefer lavere end Trafikinspektører samt visse Bane- og Maskiningeniører, efter-
som det som Regel vil være de dueligste af disse, man vil søge knyttede til
Centralstyrelsen som Kontorchefer i denne.
Man kan derhos ikke tilbageholde sin Forundring over det af Ud-
valget stillede Forslag, hvorefter der aarligt stilles et Beløb paa 30,000 Kr. til
Ministerens Raadighed, for at han i forskellige ledende Stillinger ved Stats-
banerne kan ansætte Personer, som tænkes allerede at forestaa private Virk-
somheder, i hvilke Stillinger de oppebærer betydelige Vederlag og derfor maa
lønnes højere end Tjenestemænd i tilsvarende Stillinger indenfor Statsbanerne.
Forslaget begrundes med, at dot maa anses som værende af „afgørende
Betydning for Statsbanernes Drift, at man til at beklæde de egentlig ledende Stil-
linger sikrer sig de bedst mulige Kræfter“, og det synes næsten at være en
Forudsætning hos Udvalget, at disse ikke findes ved Statsbanerne, men alene i
ledende Stillinger indenfor private Virksomheder.
Det ses nu ikke lettelig, hvorledes et Beløb paa 30,000 Kr. i Forbindelse
med normale Tjenestemandsgager skulde strække til til passende Lønning til en
eller flere Mænd af saa fremragende Dygtighed, at de allerede staar i Spidsen
for Privatvirksomheder af den Størrelse, at disse yder deres Ledere et virkeligt
„betydeligt Vederlag“, thi ved et saadant maa dog selv lier i Landet som Regel
förstaas en Sum, der mindst naar op til men jævnlig vil overstige ca. 30,000 Kr.
+ en højere Embedsmandsgage. Men selv om der skulde findes saadanno
Privatmænd, som af den ene eller anden Grund — endog med en mindre Gage
end 30,000 Kr. — kunde lade sig lokke til at overtage en virkelig ledende Stil-
ling indenfor Statsbanerne, saa synes det dog altid at maatte være en noget
risikabel Sag for Ministeren at foretage Eksperimenter af denne Art, blandt
andet fordi der saa at sige altid vil savnes enhver Garanti for, hvorledes den
Mand, der muligt gaar for at være en fortræffelig Leder af et privat Fore-
tagende, f. Eks. en Maskinfabrik eller en Privatbane, vil kunne gøre Fyldest i
den paa mange Felter helt forskellige Stilling som højere Statsbaneembedsmand,
livor det regelbundne, af mange faglige og finansielle Lovbestemmelser begrænsede
Forretningsomraade vil stille ham overfor en Virksomhed af en ganske anden
Karakter end den, som han forlader. Mest urimeligt virker dog dette Forslag
i Forhold til den eller de Embedsmænd indenfor Banerne, med hvem den udefra
hentede Førsterangskraft skal jævnstilles. Man tænke sig blot det Forhold, at
Bestyrelsen af Statsbanernes ene Hovedværksted bestrides af en ældre veltjent
Statsbanemand, der er fuldt fagligt uddannet og gør udmærket Fyldest i sin
Stilling, medens der til Bestyrelse af det andet hentes en Mand fra en privat
Virksomhed, som menes at være en stor Dygtighed, og som derfor modtager
Tilbud om Pladsen med et personligt Tillæg af f. Eks. 10,000 Kr. Selv om
Sammenligningen mellem disse to maatte falde ud til den førstes Fordel, vilde
han dog aldrig kunne opnaa samme Løn som hans ny Kollega, men ufravigeligt