Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning
År: 1913
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 87
UDK: 625.1L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
være henvist til at nøjes med den for Værkstedsbestyrerembedet en Gang for
alle normerede Løn.
Det anførte vil formentlig væve tilstrækkeligt til at vise Resultatet af
Forslaget, og man kan let tænke sig de Følelser, hvormed Ordningen vil blive
modtaget af de ansatte.
Adgang til Andel i Statsbanernes Driftsudbytte.
Under Afsnit C 2 (Sido 54—56) stiller Udvalget Forslag om Ophævelse
af de gældende Bestemmelser om visse Tjenestemænds Adgang til Andel i Stats-
banernes Driftsudbytte (se Lov Nr. 167 af 27. Maj 1908, §§ 21—27).
Naar Udvalget straks i dette Afsnit henviser til, at det finder det rigtigt,
at Adgangen til Udbytteandel bortfalder, „forsaavidt Lønningsbestemmelser som
de foran [o: i Afsnit C 11 foreslaaedc for do øverste I jenestemænd ved Stats-
banerne erholder Lovskraft“, bør det paapeges, at denne Sammenkobling af Ud-
valgets Lønningsforslag og Forslaget om Ophævelsen af 1. antièmen foi Største-
parten af de Embedsstillinger, der omhandles i Udvalgets Forslag, er noget
vilkaarlig. Man kan tænke sig, at Udvalgets Betragtning er den, at med en
enevældig Generaldirektør i Spidsen er det denne, der har Ansvaret for Stats-
banernes Ledelse i økonomisk Henseende, og at derfor den Tanke, der laa ti]
Grund for det af Jernbanekomniissionen af 1898 i sin lid fremsatte toislag
om Tantième, og som blev opretholdt ogsaa ved Lønningsloven af 1908, ikke
mere liar nogen Gyldighed. Dermed, kan det ogsaa forklares, at dei tænkes
tillagt det nye Systems Generaldirektør en indenfor den danske Kmbedsstand
ellers ukendt høj Løn, og at de nye Embeder : Vicedirektør og Disti iktscliefei,
hvem der tillægges en særlig stor Myndighed, normeres med en forholdsvis høj
Gage, medens Lønninger for Centralværkstodsbostyrere, Irafikinspektøier og
Baneingeniører, hvis Stillinger alle tænkes gjort mere selvstændige, foihøjes be-
tydeligt. Men for en hel Række af de højere iLmbedsinænd. doi nu hdi Adgang
til Udbytteandel, og livis Løn under det nye System bliver uforandret, gælder de
til Grund for Udvalgets Forslag liggende Betragtninger ikke. Dette er saaledes
Tilfældet med hele det højere Hjælpepersonale: Generaldirektionens Kontor-
chefer, Hovedbogliolder, Hovedrevisor, Maskiningeniører in. ti., samt de allerfleste
af de tantièmeberettigede Tjenestemænd, der ikke nævnes i Udvalgsbetænkningen
paa Side 53. For alle disse vil Arbejdet i Statsbanernes Tjeneste nemlig være
det samme under den af Udvalget foreslaaede Ordning som under den nuværende,
og en Henvisning til Udvalgets Lønforslag kan derfor ikke anvendes oveifoi
dem som en Anledning til Afskaffelsen af deres Adgang til tantième.
I Udvalgets paafølgende Redegørelse for, hvorledes Tantiemen Løn-
ningslovene af 1908 bevaredes for en Række af Statsbanernes højere Ijeneste-
mænd, gøres der meget rigtigt opmærksom paa, at ved de nye Lønninger ind-
regnedes den gennemsnitlige Udbytteandel i de laveres, men ikke i de højere
Tjenestemænds Lønninger. Derimod er det ikke rigtigt, naar det uden nærmere
Forklaring siges, at „iøvrigt gav Loven ogsaa de højere lønnede Tjenestemænd
forbedrede Lønningsvilkaar uden Hensyn til, om de bevarede eller mistede Ad-
gangen til Udbytteandel“, thi Forholdet er det, at ingenlunde alle højere Løn-
ninger blev forbedrede. Slutlønnen for de Tjenestemænd, der efter Lønnings-
6