Norges Kirker I Middelalderen

Det ydre og det indre. — Høimiddelalderens kunstfølelse. 87 Fig. 253. Konsol fra Stavanger domkirke. Efter tegning af Joh. Meyer. Fig. 254. Konsol med maske fra korbuen, Trondhjem. lingen i Trondhjem. Aabningerne fra vingerne (fig. 43) fører logisk over i korets. Taarnet har høie spidsbuede aabninger paa rad (fig. 265), medens i ottekanten noget let og smekkert er kommet ind i de tidlig-engelske dele (fig. 268). Fig. 255. Konsol fra Bispekapellet, Stavanger. Efter tegning af Joh. Meyer. vikling. To kløverbladsformede vinduer har over sig et firpas, som da kombineres sammen. Den ældre gruppe findes ved Fane, Kvinherred, og Utstein kirker, sammen- slutningen ved Bergens domkirke. Dette vindu er et af særtegnene paa Haakon Haakonsøns vestlandske nuance af den unggotiske stil. Her findes ogsaa enkelte spidse lansetformede vin- duer med enkel rundstav om (fig. 216-218). Firbladet som glugge se 103, 104. I Stavanger biir vindu- erne rigere, idet rundingen og de to spidsbuede er her helt sammenkompo- neret (fig. 262). I østgav- len er to vinduer sat sam- men og et tredje øverst, hvor buen gaar sammen. Istedenfor tre er der paa Orknø en stor rose, som dækker hele vinduets bredde. Den dekorerede Fig. 256. stils vindu biir saa rigere og rigere. Et maskeverk af sten fylder aabningerne. Det er dette dekorative broderi, som skal udvikle sig i den sen-middelalderske luksusstil (fig. 225, 227). Triforiet og kleristoriet følger samme udvikling som vinduet. Det opløser sig til lyse gallerier, der bidrar til at gi murverket sin aabne karakter. Vi har udvik- Vinduer ved skrudhuset, Trondhjem. I skibets kleristorium begynder de dekorerede motiver at gjøre sig gjældende. Efter branden i 1328 fortsætter skibets stil logisk over i ottekanten. Den dekorerede stils maskeverk kommer ind (fig. 266). Foruden triforiets og kleristoriets gjennembrudte vægge havde ogsaa gotiken nede i kirkerummet forskjellige skille- mure. Disse blev da be- arbejdet med al stilens kunst for at ikke følelsen af en hemmende væg skulde være for frem- herskende. I Trondhjem reiser sig en korvæg mel- lem pillerne. De gamle slanke korpilarer blev indmurede (fig. 269 —270). I hvert felt var store aab- ninger. Man maa anta, at denne skillemur blev opsat i koret henimod vestski- bets byggetid. Bag denne væg stod saa raden af korstole. Gjennem de høie aabninger mod øst kunde saa menigheden komme rundt ottekantens omgang. En aabning fra en anden skillemur i kirken har vi i fig. 271, hvor motiverne begynder at faa den dekorerede stils vinduskombinationer. Den maa ha været fra en skillemur og ikke et vindu, da ingen fals for glas findes.