Norges Kirker I Middelalderen

88 Gotikens konstruktive dele. — Væg, vindu, portal. Fig. 257. Ribbekryds fra Lyse kloster. Fig. 258. Slutsten fra Hamar domkirke. Efter tegning af O. Nordhagen. Fig. 259 Slutsten fra Stavanger domkirke. Efter tegning af Joh. Meyer. Ved disse store vakre aabninger faar man et godt billede af den gotiske vægbehandling. Ved ottekantens omgang, vistnok opført efter branden 1328, har vi saa væggen endnu rigere bearbeidet (fig. 272). Man har rige arkader med firblade. Disse firblade danner grundlaget for goti- kens strenge og alvorlige geometriske dekoration og denne maa igjen regnes som en af den gotiske kunst ædleste frembringelser. Baade i væggen og balustraden over er disse motiver af stor virkning, samtidig som søllerne, buerne og det hele dekorative udstyr væg i et af sine vakreste eksempler. Fig. 260. Vindu fra skibet, Trondhjem. viser den gotiske Imellem faar fladene en rig bekroning og paa mere fremtræden- de steder vokser rige topblomster frem. Et godt eksempel paa en saadan dekorativ gotisk ordning vi- ser trappen i Stav- anger domkirkes kor med sin ran- keornamentik og bekroning (fig. 273). Væggen behand- let i hele den dekorerede stils kniplingsverk har vi saa i korbuen. Her er en gotisk vægbehandling i et monumentalt eksempel. Hele væggen er opløst og rummet bagenfor gav noget af dette mystiske indtryk, som ubestemt skimtende arkitekturformer gir. Menig- heden anet ligesom stadig nye kunstneriske muligheder over St. Olavs grav. Til bedømmelsen af det gotiske kirkerum maa ogsaa en faktor regnes med, som ligger udenfor arkitekturen nemlig glasmaleriet. De gotiske arkitekter havde aldrig, saa til det yderste, udnyttet de store vinduer, hvis de ikke havde havt til sin raadighed dette middel med sin sterke dekorative virkning og som for rumfølelsen dannede en stedfortræder for den fortrængte væg. Det gotiske vindu biir blot for konstruktionen en aabning, for følelsen er det en væg, men en væg uden hemmende virkning, fuld af lys og luft og farver. Den gotiske arkitekt tvang maleren væk fra sit naturlige virkefelt, nemlig væggen, hvor den romanske maler fik frit udfolde sig. I vindus- maleriet tog kunstnéren helt igjen, hvad han tabte paa væggen. Maleren gjorde sig her mere uundværlig for arki- tekten, end han i nogen anden tid har været. Det har- moniske indtryk, som trods alle opadstræbende tendenser det gotiske rum besidder, skyldes for en stor del det gotiske glasmaleri. Fig. 261. Blindarkader fra sondre vinge, Trondhjem. Vi har fundet enkelte rester af glasmalerier f. eks. fra Hovedøens kloster og ifølge de Fines beskrivelse