Norges Kirker I Middelalderen

Det indre og det ydre. — Højmiddelalderens kunstfølelse. 91 Fig. 269. Skillevæg i koret. Trondhjems domkirke. De sorte dele resterende stene. Ikke gjenopført under restaurationen. Efter tegning i domkirke-arkivet. Fig. 270. Skillevæg i koret. Trondhjems domkirke. Efter tegning af arkitekt Hoflund. betinger at den ydre mur paa disse steder maa betydelig forsterkes. Forsterkningen træder frem som stræbe- piller langs den nedre murvæg(fig.l89,237) og fra sideskibet op til midtskibet som stræbestøtter(fig.283). Stræbepillerne og stræbebuerne gir for en stor del den gotiske kirke dens ydre karak- ter, noget malerisk af- løser den mere plastiske romanske monumenta- litet. Gjennem stræbe- pillerne faar væggen sin bestemte opdeling, som ofte kan være af stor kunstnerisk virk- ning. I sin planlæg- ning bygger den go- tiske kirke paa den romanske, ingen ny form er fundet. Man har midttaarn, vinger og to vesttaarn. Det er bare den konstruktive stigning som har forandret kirkens udseende og en — om man vil — ny konstruktiv orna- mentik — en stræben efter at tilspidse alle former. Man faar en forkjærlighed for smaa taarne som placeres paa hjørner eller over stræbepilarerne. Dette de gotiske stenhuggeres yndlingsbarn Filliole o: jentungen, som franskmændene kaldte den og som tyskerne oversatte til fiale, hvorfra navnet er kommet ind i vort sprogbrug. Fra Trondhjem findes et par af disse Haler bevaret fra den tidlige gotik (fig. 284). Af de senere rige- re har vi derimod ingen heroppe. De er strøget med under ildebrande- ne og ødelæggel- serne. Fra Mag- nuskathedralen paa Orknø findes flere enkle. Ri- gere er et par over korportalen ved Stavanger domkirke. De vi- ser den begyn- dende rigdom, som lagdes i dis- se arbeider (fig. 237). Paa flere af vore antemensa- ler findes sirlig malede, rigt dekorerede fialer. Det gotiske tag var stellt, betydelig steilere end det romanske. Dette har git selv de mindste landsens kirker en virkelig holdning paa de steder, hvor den gamle tagryg er bevaret. Paa det gamle trætag søgte man at lægge skifer. Den nævnte biskop Arne af Bergen som i 1308 skrev til sin bror i Frankrig, bad ham faa opspurgt en ung mand, som var kyndig i tagtækning og navnlig forstod, hvor- ledes skifer lægges og hvorledes denne sten brydes af fjeldet. Ogsaa metalplader lagdes paa taget. Domkirken i Trondhjem, siger Ab- salon Pedersen, var stundom dækket med bly, stundom med kobber. Gesimsen faar en karakteristisk omarbejdelse. Dens oprindelige hensigt var at beskytte de lodrette murflader for regnvandet og desuden dekorativt at afslutte murfla- den. For end yderligere at beskytte gotikens svagere murverk kom man paa den tanke først at samle vandet i render og at koncentrere afløbet paa bestemte punkter. Taget blev trukket tilbage og en rende lagt i den frie flade. Et brystværn gaar langs murkronen. Det er det Fig. 271. Aabning, vistnok fra en skillemur i Trondhjems domkirke. saakaldte parapet, som utvilsomt har været i Trondhjem, men hvoraf intet spor nu er bevaret. En del samtidige