Norges Kirker I Middelalderen

90 Gotikens konstruktive dele. — Tag, vindu, portal. beklædt med kostbare stoffe. Haakon V. Magnussøn skjænker saaledes i sit testamente til Avaldsnes kirke „alle de forhængstepper af rødt silketøi, som findes i vor kirke“. Fra 1336 findes en underretning om, at Johannesalteret med kapel- let i Stavanger „skulde klæ- des med tavlverk og panel“. Ved tepper og stoffe for- stod man i høi grad at hæve virkningen af kirke- rummet ved særlig festlige anledninger. Ved tagets hvælvkapper blev der større flader som kunde dekoreres. Man har ogsaa fundet spor af maling, forgyldning og rød farve paa korhvælvets gavler i Stavanger. Paa hvælv under ottekantens nordre kapel i Trondhjem er der fundet malede ornamenter — rigtignok fra sen-middelaldersk tid. Absalon Pedersen fortæller Fig. 2G6. Triforiegang i dekoreret stil. ogsaa at Domkirken i Trondhjem „indentil var stadseligen formalet og saa herligen forgyldt, som man endnu kan Fig. 267. Rundt vindn over nordre korportal med normannisk ornamental indfatning, Trondhjem. se i koret.“ Rigt dekoreret er taget i V. Slidres kor. Romansk ornamentik sprænger sine stiliserede former Ottekanten, Trondhjem. og optræder som baand langs tøndehvælvet (fig. 280). Endnu rigere taghvælv findes fra Torpe, Aal og Vang kirker, Valdres, den sidste nu flyttet ned til Riesenge- birge. Vang kirkes malerier kjendes kun fra smaa skitser, hvoraf det synes som her baade har været væg- og tagmalerier. Taget fra Aal kirke, nu i Old- sagsamlingen, Kristiania, har fremstillinger fra ska- belses- og lidelseshistorien. Fra Torpe kirke har vi, som Dietrichson har paa- vist, fremstillinger fra den hellige Margaretas historie (fig. 274). Statholderen i Antiokia tilbyder Sancta Margareta sin haand og sin krone. Hun afviser tilbudet, hvorpaa han lar hende piske paa hende. Satan kommer og frister hende i fængslet, men overvindes af hende. og drypper glødende olje Dernæst hvisker djævelen onde raad i statholderens øre og han lar alle de kristne henrette og deltar selv i kristendomsforfølgelserne. Tilslut tar djævelen den onde statholder. Gulvet blev i gotisk tid mere og mere dækket af fladhugne stene. I de islandske biskopsagaer nævnes marmorgulv ved Trondhjems dom- kirke. Fra Hoved- øens klosterkjen- des en række teglsten med for- skjellige figur- fre msti lli n ge r eller med orna- menter. De er vistnok arbeidet ved teglverket i Oslo (fig. 282). Ved Lyse kloster var enklere gulv med firkantede teglstenskvadre (fig. 285). Ved Nykirke i Jarls- berg findes som ffulv Store mur- Fig- 268. Kleristoriegang og vindu ved ottekanten, o Trondhjem. stene lagt paa kant. Stenen er vistnok fra middelalderen. Koncentreringen af hvælvtrykket paa enkelte punkter