Norges Kirker I Middelalderen

Det ydre og det indre. — Høimiddelalderens kunstfølelse. 93 taget er disse gotiske bygdekirker kun i uegentlig for- stand gotiske. De mangler det vigtigste, nemlig hvælv- konstruktionen. I vinduerne og portalerne udvikler de sig henimod ren gotik. Et par af kirkerne har ogsaa rene tilspidsede gotiske portaler. De ældste med rundstav; den rigeste er Dale kirke med tre portalsøiler paa hver side, hundetandsornamentik og bladverk (fig. 199—207). I stavkirkeornamentiken maa den gotiske figurfrem- Ved sokkelen merker man, at de nye virkemidler bestod ikke saa meget i opfindelse af nye former som i en sterkere markering af de forskjellige led, tildels ogsaa en forøgelse. Paa profilen vokser „næsen“ frem. Man merker paa en maade den samme tendens hen- imod livlig virkning, som udmerker alle gotiske tver- snit og profiler, det være ribber, buer, portaler eller som her paa sokkelen. Paa pi. 43 vil findes samlet stilling ogsaa ha gjort sig gjældende. Desværre er ikke meget bevaret, men det er vistnok ikke for dristig at slutte, at de stavkirker, som blev op- ført i gotisk tid samtidig som de beholdt sin gamle faste konstruktion i det ornamentale, er blit paa- virket af gotiken. Nesland lille vakre stavkirke var opført 1242. Den blev revet 1847 tiltrods for M. B. Landstads forbøn for den'gamle kirke. Portal- stolperne er bevaret og har en serie fra det gamle testamente (fig. 281). De fremstiller skabelsen,Noas ark i form af et klink- bygget fartøi med høie stavne i lighed med et langskib eller vore nu- værende nordlandsbaade. Den tredje afdeling er Moses slaar vand af klip- pen. Den fjerde er uty- delig og den femte kan være Samson og Dalila medens den sidste er Da- vid og Goliat. Fremstil- lingerne har som sagt sin store interesse som et Fig. 273. Trappeopgang Stavanger domkirke. en række gotiske profiler og tversnit, hovedsagelig fra Trondhjems domkirke, som vil vise den sterke udvidelse af det arkitek- toniske formsprog, som gotiken repræsenterede. Korbuedetaljerne veddom- kirken i Trondhjem viser den tilspidsede, ottekan- tede søile, som imellem optræder før 1350 i den dekorerede stil i Eng- land, men som egentlig først biir et af det 15de aarh. yndlingsmotiver. Jeg kan dog godt tænke mig, disse former hos os tilhører byggeperioden efter bran- den i 1328. I langt høiere grad end den romanske stil tog go- tikens arkitekt de andre kunster i sin tjeneste ; men han fordret de frie kun- sters underkastelse. Ma- leriet blev fortrængt fra sin naturlige plads paa væggen, men fik i vin- duets glasmalerier erstat- ning for den plads goti- kens arkitekter ikke kunde levne malerne. Deres kon- struktioner opløste jo væg- bevis paa den gotiske figurportals indflydelse og saa ind i kredsen af vore gamle stavkirker. Fra Stavanger domkirke har vi saa en typisk gotisk portal med begyndende dekorerede motiver. Man ser opbygningen er rigere med fialer og vimperg (fig. 237). En rig dekoreret portal maa ogsaa søndre indgang til skibet ved Trondhjems domkirke ha været. Den skal efter Maschius beretning „fordum ha straalet med 60 marmorbilleder. Paakostningen og udsmykningen for- resten kan man heraf slutte sig til.“ gen. Billedhuggerkunsten, som for bedst at kunne virke, kræver en fri og rolig omgivelse, blev sat ind i arkitek- turens former eller benyttet som ornament. Men de frie kunster havde ikke store fordringer i denne tid. De var glade over at faa være med og underordnet sig gjerne de gotiske arkitekters store planer. I ottekanten saa man under gesimsen hoveder med byzantinsk stilpræg stikke frem, under koret viser nogle freidige bredt hugne ansigter den nye stil i menne- skefremstillingen (fig. 287, 288). Over skibets midtbuer