Norges Kirker I Middelalderen

96 Gotikens konstruktive dele. — Tag, vindu, portal. Fig. 283. Stræbestotter fra taget paa ottekantens omgang mod kleristoriet, Trondhjem. angerkapitæler (fig.. 302). Vin- bladet, der biir et af senmid- delalderens mest yndede deko- rative motiver, har vi paa Ho- vedøen (fig. 248). Ekebladet sat lige paa kapitælet har man fra Trondhjem, ligeledes de typiske blomster fra dekoreret stil, bal- blom og firebladsblomsten (fig. 298, 300). De tilhører begge den udviklet dekorerede stil, som kom ind i domkirken i Trondhjem efter branden 1328. Skal man i korthed karak- terisere den gotiske ornamen- tik, saa er det et drag mod det realistiske. Baade det ældre bundne og lysten til stilisering forsvinder og man faar en lige- frem kopiering af naturen. Det geometriske forsvinder dog ikke. Det mest populære engelske Fig. 284. Afslutning, fiale, fra ottekanten i Trondhjem. motiv, det saakaldte hundetandmotiv, som kan være frem- kommet af et diamantsnit gjennem det gamle zikzak, mødes stadig hos os. Det biir mere og mere et kraf- tig hrblad, hvis udvikling tydelig kan forfølges ind i dekoreret stil. I England gaar endogsaa balblom og veiende i den vestlandske gruppe og er for mig et af bevi- serne for at den bygningsstil, som Haakon Haakonsøn fremelskede paa vestlandet, bygger paa cistercienser- tradition. De nye tiggermunkes byggeforetagender gik ind som eh naturlig fortsættelse af cisterciensernes strenge arkitek- toniske smagsretning. Disse kapi- tæler forekommer om end meget sjelden ogsaa i Trondhjem. Som nævnt var søilerne allerede tidlig ottekantede. Kapitæl og basis fulgte med. Vi faar baade ottekantede og runde kapitæler. Abacus, den øver- ste del af kapitælet, kan selv hvor søilen er rund, faa disse former. I Stavanger har vi en gruppe rigt dekorerede kapitæler. Bladene lægges ofte realistisk enkeltvis paa kapitælet, et motiv som frem- kommer ved udarbejdelsen af stilens mere dekorerede former. Samtidig søger man at faa en linje, en rytmisk bevægelse i kapitælet. Der danner sig næsten et rankekapitæl. Denne ornamentale bevægelse ser man paa et par Stav- Fig. 285. Teglstensgulv fra Lyse kloster, Bergens museum. hundetand ved siden af hverandre, og man kan for- saavidt si, at disse forskjellige smaa firbladede blomster, som den dekorerede stil bragte frem og som møder en i Trondhjem, er en logisk udvikling af det gamle hunde- tand — et oprindelig geometrisk motiv er under realistiske strøm- ninger blit til en blomst. Ogsaa som fladedekoration kjendes mo- tivet. Interessant er figurkapitælet, hvoraf vi i Trondhjem har vakre eksempler (fig. 299). Ind i go- tikens ornamenter kom ogsaa de humoristiske karikeringstendenser, som paa de forskjelligste steder dukker frem (fig 286). Gjepende ansigter, drager og uhyrer dukker frem paa de forskjelligste steder (fig. 301). Særlig berømte er alle de fantastiske dyr paa Notre Dame i Paris. Gotikens hele livsglade kunst forandrer adskillig ved selve gudstjenesten. Martyr- gravene nede i de skumle krypter tiltalte ikke mere.