Norges Kirker I Middelalderen

Det ydre og det indre. — Højmiddelalderens kunstfølelse. 95 b. Wells. c. Lichtfield. Fig. 27ß. Engelske d. Lincoln. parapetlosninger. Fig. 277. Krabber paa vimperg ved Utstein kloster. Fig. 278. Gesims fra Stavanger domkirke. Efter tegning af Joh. Meyer. neriske sands i det gamle Oslo. Men bag blomsterne og bladene skimtes det gamle græske kapitæls magt (fig. 238). I koret og vestskibet i Trondhjem har vi en rad ar- bejder, hvor det realisti- end den, som udvikles efterhvert som gotiken gaar frem. Gotiken op- naar enhed, men ogsaa ensformighed. Dens kon- struktive aand ligger over Ornamentiken. Realismen, som tydelig kommer ind, Gesimsornament fra skibet ved Trondhjems domkirke. ske engelske kapitæl kan studeres (fig. 294, 295). Den gamle korintiske kjer- ne er traadt tilbage. Man ligesom dekorerer et søile- skaft. Snart biir det over- vokset med bladverk, snart kastes bladverket frem paa er en betinget. De en- kelte blade og led biir realistisk behandlet, men Fig. 279. grupperingen er bundet af tekniske hensyn. Kapitælet er dog det omraade i den gotiske arkitektur, hvor det frie ornament kunde ud- folde sig rigest. Udgangspunktet er den korin- tiske kapitæl, som under de klassiske strøm- ninger fik realistisk liv. Denne begyndende udvikling er i hele sin livlighed bevaret i ottekantens kapitæler. De senere kapitæler fra Hovedøen holder konservativt fast ved det gamle motiv, men de udstyres med en rigdom som intet sted her i landet er større og gir et godt vidnesbyrd om den kunst- Fig. 280. Tagdekoration fra V. Slidre kirkes kor. Efter akvarel af O. Nordhagen. Fig. 281. Portalstolpe ved Nesland nedrevne stavkirke. Oldsagsamlingen, Kr a. i skibet har man stilker. Fra koret har vi tidlige eksempler herpaa, de mere udarbejdede. Gjen- nem hele den dekorative kunst møder man saa i modsætning til den ældre stilisering en fremadskridende realisme. De forskiel- ligste realistiske blade sættes ind som efeu, ekeblad, vinløv, rose, kløver. Udbredt er ogsaa under gotiken kapitæler uden bladudsmykning (fig. 296). De har sær- lig faaet udbredelse inden tiggerordnerne, som overtog disse fra cistercienserne. Hos os forekommer saa over- disse kapitæler 282. Dekorerede gulvstene af tegl fra Hovedøens kloster. Fig.