Norges Kirker I Middelalderen

100 Gotikens konsti uktive dele. — Tag, vindu, portal. engelen som aabenbarer sig for hyrderne. — Vi har ogsaa et maleri, som skildrer en verdenshistorisk be- givenhed et af glanspunkterne i den byzantinske historie (se farveplanchen). Da persernes fanatisme truede hele den østerlandske kirke, aflægger keiser Heraklitus i Sophiakirken sin keiserlige dragt og gaar under pa- triarkens velsignelse ud for at „farve sine krigsstøvler et billede af keiseren enkelt klædt og barbent bærende korset, medens prælater og gejstlige med sang og rø- gelse modtar det. Under en stor spændt bue opreises korset paa alteret af to prælater. Ved alterets fod sees to knælende og to døde i ligkister reiser sig til bøn og lovsang. Det er mirakler, som sker ved korset. Med sine talrige interessante detaljer, sine oplysninger om røde i persernes blod“. Efter et genialt og dristig felttog tvinger han per- serne til en ydmygende fred og det er med rette sagt at vi har disse kampe, lige meget som Karl af Martels seire, at takke for at ikke nu Muhameds aabenbaringer forkyndes fra vore prækestole. Bag det byzantinske riges be- skyttelse vokste de vester- landske stater sig sterke nok til senere at kunne trodse Asiens fremryk- ning. Det er disse ver- denshistoriske kampe mel- lem østen og vesten som vort antemensale skildrer. Under krigen gjenerobret keiser Heraklitus det hel- lige kors, som var tat af perserne, hvilket under korstogsromantiken i mid- delalderen blev særlig be- undret. Man ser nederst til venstre den sassani- diske konge Koësroes tar det hellige kors fra kirken i Jerusalem og bringer det tilhest til en by, me- dens befolkningen og sta- dens kvinder jubler. Paa sin trone sidder han nu med korset, medens folket Fig. 303. Alterordningen ved Notre Dame i Paris. Efter tegning af Violet le-Duc. dragt og vaaben, er dette maleri et af de vigtigste arkæologiske dokumenter vi har fra vor middelalder. St. Olav blev oftere fremstillet. Paa ante- mensale fra Kaupanger findes Stiklestadslaget og en af kongens mirak- ler. Paa Botolvtavlen fra Aardal fremstilles ligele- des kongens død. Det mest bekjendte Olavs-an- temensale er i Kjøbenhavn oprindelig kommet fra en kirke i det Trondhjemske (fig. 239). I midten stod St. Olav under en gotisk bue (vimperg) med øksen i høire og rigsæblet i ven- stre haand. I feltet øverst til venstre skildres St. Olavs drøm før slaget ved Stiklestad. I feltet nederst til venstre er kongen fremstillet tilhest, rustet til kamp. Han vender sig halvt om og gir en prest en fyldt pung, hvilket sig- ter til at Olav før slaget gav penge til at lade holde sjælemesser for sine fald- ne fiender. Det næste fremstiller slaget ved Stik- lestad. Kongen er segnet til jorden, har kastet skjol- staar under fyldt af beundring. Keiser Heraklitus kommer med sine kristne krigere og beseirer i et slag paa en bro fienden og rykker lige ind i fiendens by og dræber Koësroes paa hans trone. Saa rider keiser Heraklitus med korset i pomp og pragt ind i Jerusalem. Hans fanedrager bærer en tretunget fane med kors i, hestene er behængt med brogede purpurtepper. Det er historisk, at keiser Heraklitus selv paa sine skuldre bar Kristi kors og bragte det barfodet op paa Golgata, Vi har det fra sig og faar de dræbende saar, øksehugget i knæet, spydstikket i brystet og sværdhugget i venstre skulder. I feltet øverst tilhøire fremstilles saa skrinlægningen. Hovedet hviler paa en udsyet pude. En biskop stænker liget med vievandskosten, en anden øser en væske af en kande over den døde. De gotiske kalke biir slankere og elegantere. Meget har vi ikke bevaret af disse høigotikens praktstykker. Sølvet og guldet var det første som plyndredes ved vore