Norges Kirker I Middelalderen

 Det ydre og det indre. — Høimiddelalderens kunstfølelse. 101 gamle kirker. Fra Haakon Haakonsøns tid findes en rigere kalk bevaret i Stockholm (fig. 310). Det er kalken fra Dragsmark kloster, med en ornamentik som er typisk for hans tid. Hele stetten er netop det gotiske i Orna- mentiken arbeider sig frem. Fra en liden kirke, Kroer i Aas (fig. 312), har vi helt samme ornamentik i enklere maner. Bægeret er nyt, nodus lig Drags- markkalken, men noget grovere, over og under den samme rankeornamentik. Nederst paa foden er og- saa ornamentik, som viser samme stil. Her har vi en enkel Oslokalk fra Haa- kon Haakonsøns tid bereg- net for en landsens kirke, medens Dragsmarkkalken er rigere og finere. Fra Stokke kirke findes en nodus med samme ranker paa en senere kalk. Di- sken fra Kroer viser de samme enkle gotiske for- mer (fig. 311). Lidt senere er en kalk fra Arendal oversaaet med ranker, hvori Fig. 304. Korbuen fra Børseskogn kirke. Efter tegning af Chr. Christie. kirke, Jarlsberg (fig. 314). Den har de samme bueformede forhøininger paa stetten som Dragsmarkkalken, men har kun ornamental udsmykning paa nodus, nemlig det gotiske firblad. Foden er blit ottebladet, et motiv som nu stadig gaar igjen i gotiken og som trods stilens omskiftelser ned igjennem tiderne ofte dukker frem helt ind i vor egen tid. Fra be- gyndelsen af 14de aar- hundrede har vi den vakre kalk i V. Slidre kirke, som er git kir- ken af biskop Salamon i Oslo (1322- 1352). Den har en ottekantet Fig. 305. Alter fra Trondhjems domkirke, delvis rekonstruert. tilspidset fod, besat med forskjelligfarvede ædelstene, hvoraf fire store og 16 smaa. Mellem de fire store stene er indsat smaa relieffer i emalje med fremstillinger af Krisi lidelseshistorie (fig. 315). De under kapitel IV gjennemgaaede inventariegjenstande faar mere og mere sin gotiske karakter. Røgelseskarrene stiger i høiden, biir spidsere og mere gotiske. Vand- kanderne, akvamanilerne, faar form af tidens riddere (fig. 326). Ciboriealterets himling bortfaldt i gotisk tid og de beholdere, man brugte til at opbevare brødet i, ud- vikledes isteden. Hvor- vidt de meget interes- sante kirkemodeller, hvor- af vi har mange fra høi- gotikens tid, har været brugt til at dække over hostien eller som Ben- dixen mener, staaet over relikvier, tør jeg ikke ha nogen mening om. Det er vel ikke umulig at vi her har et slags sakra- mentshus. Som bekjendt vokser disse opbevarings- steder for brødet og vi- nen i den senere middel- alder frem til praktstykker, rigt udstyrede, næsten som gotiske taarne (fig. 313). Det viser sig at Norge i denne periode har havt en meget interessant træ- skulptur. Over korbuen havde det store triforiumkors sin plads. Rundt om i lan- det findes saadanne korsfæstelsesfremstillinger ofte udført med stor kunst. Den unge gotiks ideale menneskefrem- stilling kommer her frem. Imellem har man bare korset uden Kri- stus, som det store fra Borre kirke, nu i uni- versitetets oldsagsam- ling (fig. 329). Her søndenfj'elds har vi saa en interessant gruppe med Johannes og Ma- ria paa hver side af korset. Fra gotisk tid kjendes denne frem- stilling (fig 316) i fem eksemplarer her søn- denfjelds (Balke, Østsinnen, Dyste, Skoger, Heggen), medens den er ukjendt i andre steder af landet. Frem- stillingen er ikke sjelden i Rhinegnene og kunde være et nyt eksempel paa sydlig kulturforbindelse. Denne søndenfjeldske gruppe staar kunstnerisk meget høit.