Norges Kirker I Middelalderen

Det ydre og det indre. — Højmiddelalderens kunstfølelse. 103 gjorde Emundus de Lenne. Fra først af er ornamenterne simple og bestaar blot i enkelte linjer eller ophøiede stave langs hals og slagrand, ofte tauglinjer. I den gotiske periode finder en rigere ornamentering sted, særlig med spidsbuefris og siderne forsires med figurer og medaljoner. Indskriftten sættes oftest paa halsen mellem to baand. En bekjendt norsk klokkestøber Den er signeret: „Jacob me fecit Anno AICCCXK“ (Jacob gjorde mig 1315). I samme kirke hænger en anden klokke uden indskrift, men muligens af samme mester. Den har en række smaa figurfremstillinger, støbt med stempler og chabloner tæt op til hverandre tildels i hverandre. Der skjelnes en biskopfigur, Kristus mellem Maria og Johannes og Maria med barnet. Kirkeklokken Fig. 307. Korsfæstelsen. Alterforstykke fra Røldal kirke. Bergens museum. maa mester Jacob ha været. Hans rigest udstyrede klokke er den i Gjerde kirke i Etne, hvori menigheden i latinske vers opfordres til at besøge messen, naar klokken ringer. I „Urda“ er det latinske vers omtrent saaledes oversat: Min røst jeg hæver paa klokkers vis til Herrens alle Herrers pris, for til kirken folk at byde og tilsidst som gravsang lyde. i Fane er af samme mester Jacob og har den meget almindelige inskription: „Ave Maria, gratia plena, dominus tecum“ (Hil dig Maria du benaadede, Herren være med dig). I Selje findes en klokke af mester Jacob Jacobs, sandsynligvis en søn af den første. Paa Moster gamle kirkeklokke findes indridset bebudelsen samt en fremstilling af St. Olav. Noget ældre skal de to klokker i Jondal være. Den