Norges Kirker I Middelalderen

102 Gotikens konstruktive dele. — Tag, vindu, portal. Dernæst fandtes Madonna og St. Olav-fremstillinger. De kjendes fra hele landet i talrige og ofte kunstnerisk høitstaaende arbeider. Kunstneriske fremstillinger af en biskop eller af en geistlig yngling identificeres gjerne den første med St. Nicolas og den anden med St. Laurentius. De findes i flere eksemplarer, kanske særlig her søndenfjelds. Vore kirker havde faaet sit sæt romanske døbefonte, de gotiske biir derfor sjeldnere. I Viken har vi et par. Fra Andebu kirke er en tidlig konstruktiv og enkel (fig. 317). Fra Hede kirke i Baahuslen findes en med en række figurfremstillinger (fig. 318). Andebu døbe- fontens former i den mere dekorerede stil har vi fra Eker (fig. 319). Som man ser, er det den samme type udsmykninger saaledes fandtes smaa relieffer. Skaalen bygget sig høit op paa trappelignende afsatser. Stavanger domkirke har en rig og vakker font (fig. 273). Som nævnt har denne stil spredt sig. I Fjære kirke findes et typisk arbeide i den dekorerede stavanger- stil (fig. 322) og fonten paa Holt kirke forenkler samme vakre motiv. I Tromø har fonten endnu mindre udsmykninger. Sole og Orre kirkes enkle konstruktive fonte tilhører vel ogsaa denne tid, selv om intet orna- ment med tydelighed peger i denne retning. I vore gotiske kirker faar vi saa flere vakre piscina’er, hvori skyllevandet fra de hellige kar blev slaaet ud. I Bergens domkirke er en liden vakker. En lignende har vi i Trondhjem (fig. 323). Ganske overordentlig Fig. 306. Kristus med apostlene. Alterforstykkke fra Hitterdals kirke. blot dekorativt mere udvirket. Den er blit mere svunget og elegant og realistisk bladverk er kommet paa. Enkel og rund er Eidangers døbefont (fig. 320). Vestenfjeldsk er typen som fra Jondal kirke (fig. 321), en firkløverformet skaal med fire søiler, der fortsætter som ribber mellem skaalens blade. I hovedtræk er her det samme grundmotiv som i døbefontene fra Viken, særlig den fra Hede. Som Jondals døbefont findes paa Vestlandet flere f. eks.: fra Gjerstad, Fane og Aurland kirker. Fet i Hafslo, Urnes, Nes i Lyster har lignende typer. Tysnes har en seksdelt bladformet skaal. Gruppen vestenfjeldsk er ganske stor og den falder sammen med den gotiske stils fremvekst under Haakon den gamle. Døbefonten i Trondhjems domkirke lar sig efter fundne rester sikkert restaurere. Det er en rund skaal med rige rig er den store fra koret i Stavanger domkirke. Her er et helt todelt pragtvindu med to afløbsror for vandet (fig- 324). De gotiske kirkestole og kirkebænke blev høie og ceremonielle. Ryggene gik i veiret og over byggedes baldakiner. Vi har ikke mange af disse høigotikens stole bevaret fra vort land. Det er som den gamle romanske stol længe holdt sig. Fra Færøerne findes en typisk gotisk med baldakin over (fig. 326). Vore gotiske kirkeklokker har stor kulturhistorisk inte- resse og er vel værd en indgaaende undersøgelse. Flere udenlandske særlig engelske klokkestøberes arbeider kjendes hos os og de signerte sine arbeider. Fra Hedal kirke har vi en klokke med Nicolaus Angelus’ (engels- mand) signatur og en Siglav fortæller, at han over i England støbte Avaldsnes klokke. Slemdals klokke