Norges Kirker I Middelalderen

106 Gotikens konstruktive dele. — Tag, vindu, portal. Fig. 310. Kalk fra Dragsmark kloster, Baahuslen. Historiska museet, St.holm. Efter Hildebrand : Sveriges medeltid. Fig. 311. Disk i Kroer kirke, Aas. Fig. 312. Kalk i Kroer kirke, Aas. vilje havde man denne sjælens kamp mellem aand og materie. Kristendommen, der fra først af havde vokset sig sterk i et overraffineret samfund, kunde ikke uden sterke aandelige kampe forsones med de barbariske folke- slag. Aldrig er heller kampen ført skarpere mellem unge sterke folks jor- diske tilbøjeligheder paa den ene side og en gammel kulturs verdensforagt paa den anden og det udviklede sig til kamp mellem himmelske længsler og syndige lyster, mellem aand og materie. Gotiken er den høieste udvikling af middelalderens kunst — biir et slags billede af selve middelalderens kristen- dom, det aristoteliske stof for ideen kristendom. Omkring det 12te aarhun- drede spændes kræfterne med en hen- synsløs energi. Man venter gudsrigets komme. Korstogene har yderligere spændt viljerne. Skolastikernes hjerner arbeider paa ved hjælp af Aristoteles’ logik at sprænge ind i himmelhvælvet, medens mystikerne ad andre veie søger det samme. Alle kræfter samles mod dette ene: livet i samfund med gud- dommen. Livet selv har ingen værdi. Man regner med evigheder. Tid og rum eksisterer ikke og stof og materie maa bøie sig for drømmene hinsides. Tiden lever sit rigeste liv i en anden verden, en større og vældigere. Bag gotikens sterke form skjulte sig de evig menne- skelige følelser, der var veke drømme, der var taarer Fig. 313. Kirkemodel af træ til opbevaring af Hostien. Reinli kirke, Valdres. og sukke. Men kunsten satte disse i den stil, der syntes himlen velbehagelig, den stillede sig paa afstand ligesom stiliserende. I kirkeskulpturerne har man en stolt bunden kunst, hvor de hellige lever et fjernere, mere ophøiet liv. I typerne ligger generationers ud- viklede smag. Det gotiske idealmenne- ske var i virkeligheden som det stod og gik i meget et stiliseret; dets bevæ- gelser og manerer er ikke det daglig- dagse menneskes — men et kultur- produkt baaret frem af en raffineret og aristokratisk smag, som er meget fjernt fra naivitet. Det 13de aarhundrede er de middel- alderske encyclopedisters aarhundrede. Man søgte at samle sin viden, vilde ligesom i en sum gi et speilbillede af hele verden. Thomas af Aquino bandt sammen hele den kristne lære, Jacques af Voragine samlede alle de berømte helgenlegender, Vincent og Beauvais gav i sit „verdensspeil“ (Miroir du monde) helhedsbilledet af tidens viden og viden- skab. Hvad aarhundreder havde arbej- det paa, fik i dette verk sin faste, færdige udforming. Universiteterne og de lærde docerede og arbeidede saa videre. Hele livet, alle kræfter og magter byggede sig op som symboler for kristne tanker. Og som de lærde byggede en aandens kathedral, der omfatter hele kristenheden, saaledes reiste sig rundt om i lan- dene kathedraler i sten, der ligesom blev det synlige billede, et kunstnerisk udformet symbol paa hele livs-