Norges Kirker I Middelalderen

Det ydre og det indre. — Højmiddelalderens kunstfølelse. 107 Fig. 314. Kalk i Arendal kirke, Jarlsberg. betragtningen. Og alle detaljer samlet sig om dette ene, at gi et spejlbillede af det evige, af den aabenbarede guddomlige verdensordning. Ud fra dette syn reistes kirkerne, udstyredes deres indre. Alt skulde ha sin plads i kathedralen. Naturvidenskab, filosofi, historie, hele den moralske verdensbe- tragtning skulde i billeder rulles op for den andægtige, som søgte kirken. Og hver liden ting fik en dybere mening, en symbolsk. Det var Guds maade at tale til menneskene paa. Folkets store mas- ser lærte gjennem billeder, gjennem de kjendte symboler, ikke gjennem bøger. Selve kirkebygningen var et symbol paa Guds rige. Taget et billede af kjærlig- heden, tagstenene, som skjærmede guds- riget for regn, var Guds forkjæmpere, som beskyttede kirken mod hedninger, vinduerne er et billede af vor aand, som bør være lukket mod verden, men aaben ligeoverfor himlen. Vestfacadens tre portaler var symbol paa treenig- heden. I den midterste portal, ofte kaldet kongeportalen, stod en statue af Kristus, fremstillet netop som han ud- taler evangelisten Johannes ord: „Ego sum ostium“. (Jeg er freden). Paa en interessant maade er hele denne symbolik af norske geistlige blit lokaliseret i stavkirkekonstruktionen. Den findes i Norsk Homiliebog skrevet i Norge omkring 1200. Koret (song- hus) betegner de hellige i himlen, skibet (kirkian) de kristne paa jorden, alteret Kristus, alterklædet de hellige, Fig. 316. Maria og Johannes i Skoger kirke. Fig. 315. Kalk i Vestre Slidres kirke, foræret af biskop Salomon (1822—1352). som ifører sig Kristi gode gjerninger. Dernæst faar hele stavkirkekonstruktionen sin symbolske betydning. Grundsvillerne (syllostokkar) betegner Guds apostle, som er al kristenheds „undirstokkar“. Gulvet (golfpili) bety- der de ydmyge. Bænkene langs kirke- væggen (setopallar) er de barmhjertige, der understøtter de svage. Kirkens fire hjørnestave (fiorer hornstafar) betegner de fire evangelister, thi deres lærdomme er hele kristenhedens støtter, andre konstruktive dele betegner kirkens sty- resmænd som biskoper og abbeder, slindebjælkerne, som bærer de trær der støtter aasene, betegner de mænd, der understøtter klostre og hellige steder med sit gods. Allerede i romansk tid havde Orna- mentiken faaet et sterkt symbolsk præg. Geometriske figurer fik sin betydning: en cirkel betegnet evigheden, et kva- drat jorden. Rundt om paa kapitæler og portaler voksede blomster og blade frem. Kunstnerne gav et helt kursus i botanik; men samtidig havde theolo- gerne indlagt en dybere mening i na- turen: vintræet betegnet Kristus, palme, seier i aandelig kamp, oljebladet, fred, kransen, de saliges løn. Og dyrelivet afbildes, men zoologien biir symbolsk, zoologi. Fisken, lammet og pelikanen biir theologisk betegner Kristus. Løven betegner snart Kristus snart djævelen. Aben: djævelen. Dragen: satan eller onde magter i sin almindelighed. Duen: den hellige aand.