Norges Kirker I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1909
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 202
UDK: St.f. 726.5(481) Fett
Med 426 Billeder, 16 Blade Placher Og 1 Kunstbilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
:
Gotikens konstruktive dele. — Tag, vindu, portal.
domkirken
Oldsagsaml., Kr.a.
kjedelige.
Det
skin-
Fig. 328. Fra Luede kirke, Telemarken. Utydelig
inskription : Ave Maria, gratia plena.
ningsarbeidet. Hele byen og pilegrimene fulgte arbeidet
eftersom det skred frem
Kirkestol fra
museet, Kbh.
Fig. 326.
paa Kirkebø, Færøerne. National-
Fig. 327. Vandkande i form af en gotisk ridder. Kjøbt i Trond-
hjem, efter opgivende fra Helgeland. '
Billedhuggere
vil
skal
vore
til-
dyrt
de gamle: „Dette gaar ikke længer. Domkirkerne deres
er mægtige og myndige, men de er
ner ikke af de vældige
bygverker. I vover lidet,
gjør ikke nok brug af
kunsten.
og ornamenthuggere ven-
ter paa at faa nyttet
evnerne sine. Vi
bruge dem, men de
bøie sig ind under
konstruktioner. Og
slut: I bygger for
(dette havde noget at si
i middelalderen ogsaa!)
De store stenmasser, som
I med stor bekostning
drar frem
grunden, i
niere,
sten,
tere,
re.“
gen
dette
distriktets interesse. Sligt
et liv og kunstnerisk
interesse der maa ha væ-
ret i Trondhjem under bygningen
kathedral! Somme tider maa der
andensteds ha været ren stormgang i byg-
i til bygge-
trænges ikke
Vi bruger mindre
gjør bygningen let-
modigere og vakre-
Mens kirkebygnin-
stod paa, samlede
hele byens eller
af denne
her som
Fig 329. Kors fra Borre kirke
Oldsagsanilingen, Kr.a.
og alle ydede sine bidrag.
Et indtryk af denne mid-
delalderske byggebegeist-
ring faar man af en gam-
mel fransk kronist fra
1144: „I dette aar, for-
tæller kronisten, saa man
for første gang i Chartres
de troende spænde sig
for kjærrene, som var
lastede med stene, træ,
korn og saadant som ar-
bejdet ved kathedralen
behøvede. Som gjennem
troldomsmagt vokste ka-
thedralens taarne i høi-
den. Saadant skeede ikke
blot her, men overalt i
Frankien og Normandi og
andensteds.“
Gotiken er intet brud
med det romanske, det
er en logisk udvikling, op-
staaet
stod i
string.
ikke nogen væsensforskjel
og gotisk stil som mel-
renaissancen. Der foregaar
medens denne stil
sin sterkeste blom-
Her er egentlig
mellem romansk
lem gotiken og
en udvikling, en konsekvent spænding af