Norges Kirker I Middelalderen

Det ydre og det indre. — Højmiddelalderens kunstfølelse. 109 Fig. 323. Piscina i søndre vesttaarns kapel. Trondhjems domkirke. Om Kristus samler sig fremstillingen. Man har ham som lidende og som tronende guddom og kunstens udvikling gjenspeiler sig i disse arbeider. Omkring Kristus grupperer sig hans apostle, særlig da Fig. 324. Piscina i Stavanger domkirke. Petrus, Paulus og Johannes. Dernæst kommer helgener- ne. De mest dyrkede over hele den vesterlandske kri- stenhed var St. Laurentius, St. Stefanus, St. Sebastian, St. Georg, St. Dionysos, St. Christoffer, St. Thomas af Becket, St. Nicolas, St. Mar- tin og af helgeninderne St.a Margareta, St.a Katharina. , Den internationale helgen- dyrkelse i vort land er et kapitel af den største kul- turhistoriske betydning. Et lidet bidrag til en helgen- statistik gir prof. Dietrichson i sin fortegnelse over kirke- bygningerne med registret over kjendte norske kirke- dedikationer. Heraf sees, at i vort land har St. Andreas 11 kirker, St. Paulus 13, St. Petrus 30, St.a Maria 60, Johannes den døber 14, St. Laurentius 24, St. Nicolaus 13, St. Albanus, Jetmund og Fig. 325. Kirkeklokke fra Sandeid, Ryfylke. Bergens museum. St.a Katharinas. Af de natio- nale helgener havde St. Olav 49 dedikationer, St. Halvard 6, St. Torleif 3, St.a Sunniva 3. For samtiden maa denne udvikling mod gotikens nye kirker ha været som en stor aabenbaring af uanede kunstneriske magter. Fra det tunge over i det lette, med de modige buer. En- gelskmanden — modig som han er — kjendte straks magten i den nye stil og tilegnet sig den med ung- domsvarme og kraft. Aldrig har vel en kunstform med et saadant vælde udviklet sig fra den ældre kunst som den unge engelske gotik fra den normanniske stil. Ikke bare i bygningskunsten men al den gamle prydnaden, som de normanniske bygmestre holdt i baand, krævet nu sin plads. Det er mest som de Jørgen 3, St.a Margareta 19, unge bygmestre har sagt til