Norges Kirker I Middelalderen

Fig. 331. Anteniensale fra Volden kirke, Søndmøre. Bergens museum. VIII. Sengotik. — Reparationer, smaakirker og kapeller. — Kirkespir. — Alterets udvikling, alterskab. — Middelalderens opløsning. 13de. Efter denne anspændelse af de kunst- 6) rcf^nhver st*l har s’n begyndelse> s’n eksperimen- teringsperiode, hvor alle kræfter samles paa Al « løsning af nye problemer, fremsættelse af nye y/ tanker, som saa under en stils høide folder sig ud. Middelalderens kunstnerisk store aarhundrede var det neriske kræfter merkes i det 14de en tydelig afslap- pelse. Det maalbevidste, det samlende kunstneriske ar- beide ophører, kræfterne ligesom spredes. De store arki- tektoniske planlægninger biir sjeldnere. Det er billed- huggere, malere og dekorative kunstnere, ikke længer arkitekter som dikterer stillovene. Arkitekturen biir blot en ramme for den dekorative kunsts pragtudfoldelse. I Italien fører denne stilbevægelse ind i ungrenais- sancens realisme. Stilistisk møder man dog stadig hernede brydninger mellem en næsten overmoden mid- delaldersk idealstil og en ny paa antik og realisme bygget kunstnerisk følelse. Et geni som Donatello, født med noget af begge tiders stil i sig, kastes snart over i en middelaldersk idealitet, snart i en hensynsløs realisme. I Nord-Europa begynder en stilperiode af en ganske egen art, igrunden lige fjernt fra den egentlige gotik som fra rennaissance. Den ensartede gotiske stil op- løses og man har karakteren af en gotisk barok og af en gotisk rococo. Desuden har utvilsomt den sterke udvik- ling af de sydlandske stilprinciper paavirket nordover. Denne stil synes i England at dæmre som opposition mod den tidlig gotiske konstruktive nøkternhed, faar en langt rigere karakter i Nederlandene og virker tilbage paa gotikens gamle hjemland Frankrige. Den optræder sterkt i Burgund, formelig blomstrer med orientalsk pragt i Venedig og i Spanien og fylder hele Tyskland med sære kunstneriske personligheder. Man kjender straks denne stil igjen, som nu kom ind i kirkerne med sine rige korskranker og korstole, de høie altere og fremfor alt gravmælerne. Gjenstandene lyser af farver. Løvverk vokser frem, snart i tropisk frodighed, snart vilkaarlig og let. Hele gotikens princip arkitektonisk som dekora- tivt var en stræben opad; nu kjender ornamentet, som fremdeles er gotisk, ikke nogen stræben i bestemt ret- ning. Linjerne er urolige og blader krøller og kruser sig.