Norges Kirker I Middelalderen

Sengotik. — Reparationer, smaakirker og kapeller. — Kirkespir. 1 13 Fig. 332. Middelalderske udskjæringer som galleri i Horg kirke. Vidsk. selsk. saml., Trondhjem. Hvordan var denne tids stil hos os? Kommer man fra det 13de aarh. med dens kulturelle blomstring for øie, saa fortæller i virkeligheden ogsaa det arkæologiske materiale den bekjendte historiske sandhed, at landet i det 14de aarh. svækkedes og i det 15de syntes lam- met. Grundene til denne lammelse er ikke her stedet at granske. Man staar overfor et faktum. Men død er selvfølgelig ikke denne periode. Der er paa for- skjellige omraader liv, men her er ingen skabende glad stemning som over den erobrede ung-gotik. Det store i sen-middelalderens kultur drev os forbi, uden at ha sat sig virkelige merker og man synes meget at ha levet paa gamle minder eller paa import. Men en kulturel afblomstringsperiode har ogsaa sin interesse at studere og vort hensygnende liv i det 15de aarh. mang- ler ikke for en norsk kulturhistoriker sin store inte- resse. Dog et stilistisk helhedsbillede vil bli vanske- lig at forme. Baade det ensartede drag fra høi-gotiken og gjæringstidens rige personligheder mangler vi. Or- namentalt bygges paa middelalderens store tider, især kanske paa det romanske, nye motiver kommer ind og her former sig gi undlaget for vor senere saa interessante Fig. 333. Kriger som topdekoration ved Trondhjems domkirke. 15 folkeornamentik. Men af tidens store kunstne- riske brydninger møder man lidet. Kunstnerisk sank disse slegter hen i den lidt lydløse til- værelse, som er beteg- nende for enhver af verdenslivet glemt ra- ce: den fandt sin glæ- de i fortiden, medens døgnets liv var dem fjernt. Men tidens kultur var som bekjendt byer- nes og vore byer var kommet ind under Han- seaterkulturen. Hvor meget her er direkte import og hvor meget der er forarbejdet i vore byer selv, ligger endnu ikke klart udredet. I Bergen, Trondhjem og Oslo har der selvfølgelig været en haandverkerkultur og der findes adskillige spor heraf, men oprindelsen til denne bykultur er at søge i Nordtyskland, kanske særlig i Lübeck. Tidens stil ser man kanske bedst i de store alterskabe, som nu kommer ind i vort land. De fleste har den lidt borgerlige fabrik- mæssige karakter, som blev denne nordtyske handels- stil. Stilens rige egenskaber maa søges andensteds. Gotikens store kunstneriske linje over den burgundiske barok til den flanderske realisme ser man sene spor af i disse arbeider og gjenskinnet af den forunderlige syd- tyske kunst merkes ogsaa. Men det er anden og trediehaands indtryk som naar op til os. Foran disse Lübeckerarbeider er det ligesom man i det fjerne ser tidens store bevægelser. Paa en borgerlig maade gjengir de den døende middelalders ejendommelige stil. Om vor kirke i denne periode siger Keyser: „Den norske kirke, som i den tidlige halvdel af det 14de aarh. unegtelig var den bedst ordnede indretning i det norske statssamfund, havde efter 1350 aar for aar tabt i virke- kraft og var under Margarete og Erik blit en bold for verdslig vilkaarlighed, hvortil ogsaa dens hjæl- peløshed under pave- dømmets store split- telse maatte opfordre“ — — — De kirke- byggende gamle stor- ætter var forsvundne, den kirkebyggende kon- gemagt var udenfor landet og geistligheden svækket. Man repa- rerede paa de gamle vakre kirker, byggede til smaa kapeller og indrettede disse. I 1389 omtales f. eks. bygnin- gen af et Mariakapel ved Mariakirken i Oslo Eig. 334. Hoved fra korbuens øverste del. (!-}• 1 ’ 571). Trondhjems domkirke.