Norges Kirker I Middelalderen

114 Sengotik. — Reparationer, smaakirker og kapeller. — Kirkespir. store søiler i ottekanten skriver I Trondhjem brændte domkirken i 1432 for anden gang. Den ener- giske erkebiskop Aslak Boldt tog fat paa at reparere. Flere moti- ver i perpendikulærstil kan henføres til hans periode, som en ind- gang i ottekantens over- gang. Erik Walken- dorf (1510—21) fort- satte med reparatio- nerne. Adskillige af de Fig. 336. Opdal kirke, Numedal. Efter akvarel af E. O. Schou. sig vistnok fra hans tid. En af dem bærer hans vaaben. De er klumpede og tunge. Over indgangen til ottekanten findes ogsaa hans vaaben. Enkelte skulpturarbeider henføres bedst tik og mørke indre. Et brev fra 1360 viser at Tud- dal stavkirke med „Hellig Toves“ — en norsk bonde- helgens — kapel netop var afbrændt. En ny kirke til hans tid, nemlig de to krigere ved ottekanten (fig. 333). Inde i kor- buens øverste dele er ogsaa hoveder fra disse senere perioder. (Fig 334). Disse tunge hoveder nærmer sig renaissancen, men mangler helt denne stils glans. De er interessante doku- menter fra „vore mørke aarhundre- der“. Muligens ogsaa den nedrevne del af midttaarnet er fra Erik Wal- kendorfs tid (fig. 339). I 1508 opførte prioren Halvard prædikebrødrenes kloster i Bergen i sten. De stenkirker som opførtes paa landet blev bygget i den gamle romanske maner; men mange har de neppe været. Rent teknisk vil de vel kunne skilles, men endnu som kroner Haler blev opført hvis portaler er bevaret Fig. 337. Interiør mod øst i Opdal kirke, Numedal. Efter akvarel af Alb. Tønnesen. Nordiske Mu- seet, Stockholm (fig. 341). Orna- mentalt set er disse planker af stør ste interesse. Man ser forbindelsen med den gamle romanske ornamentik, samtidig som den staar midt i vor ældre folkekunst og peger frem- over mod den yngre. Her er i virke- ligheden et af de faste holdepunkter i vor folkeornamentiks historie. Som folkevisen, der bygger paa ældre motiver, holder ogsaa Ornamentiken fast ved de gamle traditioner. Eien- domlig er, at denne ornamentale fast- holden især findes i Telemarken, folkevisens klassiske landsdel. Jeg er helt enig med Dietrichson, som sætter portalerne fra Granherred, foreligger ingen studie paa det om- raade. Man maa i tilfælde gaa ud Lilleherred og Dals kirker til denne periode. Her er ornamentalt det fra den lille Hem kirke i Jarlsberg (fig. 335), som ifølge provstiets protokol skal være opført i 1392 paa foran- samme som i folkevisen: igjennem som gamle kjære de ældre motiver klinger erindringer, mens det myn- staltning af biskop Øi- stein i Oslo og Styr- volds Laurentius kirke som er sat til 1474. Hvorvidt disse daterin- ger lader sig arkæologisk opretholde, tør jeg ikke udtale mig om. Fig. 338. Vistnok del af lektorium. Fra Opdal kirke. mansk tid. Ornamentiken er Rundt om i landet i denne tid har der sikkert været dige og skabende mang- ler. Noget af det samme er over de to Nume- dalskirker Nore og Op- dal. De hører til de eiendomlige kirker med en midtsøile, et motiv som findes allerede i ro- ogsaa romansk, men over reist smaa primitive stavkirker, som bygget paa de ældre motiver. Her var ingen fornyelse, man fandt sin glæde i fortidens lille stavkirke, med sin romanske ornamen- denne er noget opløst, sent. Det samme gjælder den ud- skaarne buerække i kirken, som vistnok kan tænkes at ha været endel af et lektorium foran koret (fig. 336—338, 340).